Obligationer/åbning: Uændrede renter fra start før taler fra centralbankmedlemmer
26/3 08:59
Uden større makroøkonomiske begivenheder til at påvirke er de danske statsrenter startet helt i ro onsdag, hvor tirsdagens forsigtige rentestigninger holder ved.
Tirsdagen bød på en stigning på 2 basispoint til 2,49 pct. til renten på den toneangivende statsobligation med udløb i november 2033, der stadig gælder som førende tiårigt papir, inden den snart udskiftes med en ny.
Og det niveau holder ved onsdag morgen.
I USA faldt renterne en spids oven på flere bløde nøgletal fra økonomien, men renterne lå endnu lavere, da de danske handlere gik hjem, og onsdag morgen er den toneangivende tiårige T-bond-rente desuden steget en anelse igen på børsen i Tokyo.
Nøgletalsmæssigt er eftermiddagens foreløbige opgørelse over ordreindgangen på varige goder i USA i februar det største højdepunkt.
Her venter økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News et fald på 1,0 pct. oven på en stigning på 3,2 pct. i januar.
Derudover venter der i løbet af dagen taler fra to topfolk fra både Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske ækvivalent, Federal Reserve.
.\\˙ MarketWire