Trump vil droppe finansiel støtte til vaccinealliancen Gavi
26/3 16:24
Den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans administration har planer om at droppe den finansielle støtte til den internationale vaccinealliance Gavi.
Det skriver avisen The New York Times ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Gavi sørger for at få vaccineret børn i udviklingslande i kampen mod malaria, og desuden aktiv i forhold til donationer af vacciner til flere lande i tilfælde af udbrud.
I dansk kontekst har Bavarian Nordic så sent som i 2024 indgået en aftale med Gavi, der sikrede 500.000 vacciner mod mpox, tidligere kendt som abekopper, leveret til udsatte lande i Afrika. Vacciner blev finansieret af et program under Gavi, der skal sikre hurtig reaktion mod udbrud, og med leverance inden udgangen af samme år.
Ifølge Reuters vil USA dog fortsat give bevillinger til medicin mod HIV og tuberkulose. Hertil sikre mad til lande ramt af borgerkrig eller naturkatastrofer.
Gavi er ikke vendt tilbage på henvendelser fra mediet.
.\\˙ MarketWire