Asien: Trumps toldtariffer sender asiatiske bilproducenter sydover
27/3 06:32
De asiatiske aktiebørser er præget af det seneste tiltag i den ekspanderende handelskrig mellem USA og resten af verden torsdag.
Det er den amerikanske præsident Donald Trumps seneste toldtiltag med 25 pct. ekstra afgift på amerikansk import af udenlandske biler, der rammer både de japanske og sydkoreanske bilproducenter.
Det går hårdest ud over de mindre japanske bilproducenter, der er afhængige af USA, men bagud når det gælder produktion i USA bliver hårdt ramt. Subaru falder knap 5,3 pct., Mazda Motor taber 6,2 pct., mens Toyota og Honda falder 2,5 pct. og 3 pct.
Også sydkoreanske Hyundai er blandt de hårdt ramte med et drop på godt 4 pct.
- Markederne vil holde øje med om toldtarifferne er varige, eller om Trump, der ofte omtalt som en "deal maker", vil rulle dem tilbage, når hvis der tilbydes modydelser. I modsat fald er det her kun begyndelsen på en måneder lang udvikling, siger strateg Shrikant Kale fra Jefferies i Hongkong til Nikkei Asia.
I Japan falder Nikkei-indekset med 0,1 pct., og Topix-indekset dropper 0,5 pct., mens Kospi-indekset i Sydkorea dykker 1,0 pct.
De kinesiske aktier går mod den generelle negative tendens i Asien.
Bilproducenterne åbnede også her under pres, men Trumps kommentarer om en eventuel reduktion i toldtarifferne mod en aftale om salg af Tiktok vender stemningen til et plus i Hongkongs Hang Seng på 1,1 pct. og i blue chip-indekset CSI 300 på 0,4 pct.
Modsat har Taiwans aktieinvestorer ikke meget at glæde sig over. Onsdagens fald i de amerikanske tech-aktier spilder over og sender TSMC ned med 1,9 pct., mens hele Taiex-indekset falder 1,5 pct.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,6 pct., mens de amerikanske futures indikerer et lille rekyl over på gårsdagens drop. Stigningerne står til omkring 0,1 pct. i New York senere på dagen.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | -1,0 |
Topix | -0,5 |
Hongkongs Hang Seng | +1,1 |
China Shanghai Composite | +0,3 |
China CSI 300 | +0,4 |
Taiwan Taiex | -1,5 |
Sydkoreas Kospi | -1,0 |
Indiens BSE Sensex | +0,4 |
Singapores STI | +0,4 |
Sydney ASX 200 | -0,4 |
.\\˙ MarketWire