Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europæiske bilaktier under gevaldigt pres af Trumps toldhammer

27/3 09:28

USA's præsident Donald Trumps varslede told på 25 pct. på bilimport i landet sætter fra morgenstunden sit tydelige præg på aktierne i de største europæiske producenter, som falder bredt kort efter handelsstart.

Værst går det ud over Stellantis, som står bag mærker som Fiat, Citroën og Opel. Aktien ligger med et minus på 5,2 pct. til 10,80 euro fra start.

Øvrige bilproducenter som Porsche, BMW, Mercedes og Volkswagen falder med mellem 3,8 og 4,6 pct.

Den franske producent af bildele Valeo ligger imidlertid som den største taber i bilsektoren i det europæiske Stoxx 600-indeks med et minus på 7,2 pct. til 9,26 euro, mens andre bildelsproducenter som Michelin og Continental går tilbage med henholdsvis 1,2 pct. og 4 pct.

Bilaktierne var allerede onsdag under pres, da Donald Trump sidst på eftermiddagen varslede, at der senere på dagen kunne komme nyt om told på biler. Det sendte bilsektoren i Stoxx 600-indekset ned med 2,6 pct.

Den melding blev så bekræftet sent onsdag aften, og det giver torsdag morgen yderligere fald til sektoren på samlet 3,1 pct.

Den nye told træder efter planen i kraft den 2. april og omfatter udover biler også dele som motorer, transmissioner og elektriske komponenter.

.\\˙ MarketWire