Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Eli Lilly får negativ anbefaling af Alzheimers-middel hos EMA

28/3 13:27

Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly har fået vendt tomlen ned til midlet Kisunla til behandling af Alzheimers sygdom.

Det skriver Bloomberg News.

Der er tale om en negativ anbefaling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, der begrunder afvisningen med risikoen for ARIA, der kan få hjernen til at svulme op og forårsage blødninger.

Anbefalingen fra EMA skal nu behandles af EU-Kommissionen. Selv om kommissionen ikke er forpligtet til at følge rådet, plejer det at være tilfældet.

Eli Lilly har ifølge Bloomberg News kaldt afgørelsen for "skuffende", og medicinalselskabet agter at søge en ny gennemgang af Kisunla.

Afgørelsen er et tilbageskridt for Lilly, der forsøger at få en fod ind på markedet for behandling af Alzheimers. Markedet ventes ifølge Bloomberg Intelligence at nå en værdi på 13 mia. dollar i 2030 mod 250 mio. dollar i 2024.

Lillys aktie falder fredag 0,5 pct. i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire