Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Toldfrygt sendte europæiske aktier i rødt og gav tredje uge i minus

28/3 17:46

Der var malet med rødt på de europæiske markeder fredag, hvor bekymringerne forud for en ny handelskrig for alvor begynder at kunne mærkes.

Det hænger sammen med gentagne meldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump, der i næste uge ventes at sende en bølge af told afsted mod ikke mindst Europa. På forhånd har han allerede indført told på biler og varslet told på lægemidler, og onsdag ventes så mere at blive føjet til listen på hans selvudnævnte "Liberation Day" - befrielsens dag.

Investorerne tolkede det negativt, og i Europa faldt det samlede Stoxx 600-indeks 0,8 pct. til 542,08. Dermed blev det den tredje uge i streg med et samlet minus for fællesindekset.

Blandt de store indeks var særligt DAX i Tyskland ramt med et fald på 1 pct. efter en ellers god periode, mens CAC 40 i Frankrig mistede ligeledes 1 pct. Briterne var mindre hårdt ramt med et fald på 0,1 pct. i FTSE 100.

- Tolden på biler har fået investorerne til at anerkende, at selv om tolden måske ikke bliver så bred, så kan meldingen 2. april blive større end tidligere ventet, siger Normal Willamin, chefstrateg hos Union Bancaire Privée, ifølge Bloomberg.

Blandt de mest ramte i fællesindekset var Commerzbank, der så aktien smide 5,2 pct. efter en sænket anbefaling. Det er Autonomous, der har skruet ned til "neutral" fra "outperform".

Også den britiske detailkæde WHSmith faldt 4,7 pct. i London. Selskaber planlægger at frasælge butikkerne i sin "high street"-forretning til investeringsfirmaet Modelle Capital for at fokusere på højere vækst i detailbutikker i sin rejseforretning, der omfatter butikker i lufthavne og banegårde.

Transaktionen, som omfatter 480 butikker og 5000 ansatte samt et supportcenter i Swindon, ventes at give WHSmith et kontant bruttoprovenu på 52 mio. pund, mens nettoprovenuet anslås til ca. 25 mio. pund justeret for transaktions- og udskillelsesomkostninger.

- WHSmith-brandet er ikke inkluderet i salget. Koncernens rejsedivisioner vil fortsat handle under WHSmith-brandet i 32 lande, herunder i større lufthavne, på hospitaler og togstationer i Storbritannien, skriver selskabet.

.\\˙ MarketWire