Mandagens internationale avisuddrag med Trump, Told og Volvo
31/3 07:20
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
DELOITTE RAMT HÅRDEST AF TRUMPS NEDSKÆRINGER PÅ KONSULENTER
Konsulentfirmaet Deloitte ser ud til at blive ramt hårdest af den amerikanske regerings indsats mod at skære i udgifter til konsulenter. Mandag er der deadline for, at de største konsulenthuse skal indsende forslag til prisnedsættelser og besparelser på deres ydelser, og ifølge Financial Times har Deloitte allerede fået annulleret eller mindsket 129 aftaler med offentlige myndigheder. (DELOITTE IS HIT HARDEST BY TRUMP'S SPENDING CLAMPDOWN ON CONSULTANTS)
TRUMP VIL INDFØRE SEKUNDÆRE TOLDSATSER PÅ RUSSISK OLIE HVIS IKKE DER KOMMER AFTALE MED UKRAINE
Den amerikanske præsident, Donald Trump, er med egne ord rasende over Ruslands fodslæbende tilgang til fredsforhandlingerne med Ukraine. Derfor truer han nu med sekundære toldsatser på russisk olie, der skal ramme lande som importerer russisk olie, hvis ikke der kommer gang i forhandlingerne. (TRUMP THREATENS SECONDARY TARIFFS ON RUSSIA IF NO DEAL ON UKRAINE)
MEDIOBANCA MELDER STORAKTIONÆRER TIL EUROPÆISK FINANSTILSYN
Den italienske storbank har varslet Den Europæiske Centralbank om, at to af bankens storaktionærer risikerer at sidde med kontrollen over tre af Italiens største finansielle virksomheder, hvis ikke der skrides ind. (MEDIOBANCA REPORTS TOP SHAREHOLDERS TIL ECB IN HOSTILE BID BATTLE)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
TRUMPS REGERING OVERVEJER BRED TOLD PÅ 20 PCT.
Selvom den amerikanske præsident, Donald Trump, flere gange har luftet muligheden for toldaftaler med enkelte lande, har hans stab fået besked på at gå aggressivt til værks. Her er én af mulighederne at indføre en bred toldmur på 20 pct. på alle varer, der importeres til USA, siger kilder i Det Hvide Hus. (TRUMP TEAM WEIGHS BROADER, HIGHER TARIFFS.)
GOLDMAN SACHS SER NU 35 PCT. SANDSYNLIGHED FOR AMERIKANSK RECESSION
Den amerikanske storbank Goldman Sachs ser nu 35 pct. sandsynlighed for, at den amerikanske økonomi kan blive ramt af recession som følge af den handelskrig, der ventes at blive sparket i gang, når USA onsdag indføre straftold på en lang række lande og handelspartnere. Tidligere så Goldman en sandsynlighed på 20 pct., og stigningen skyldes den seneste strøm af dårlige økonomiske data samt udmeldinger fra Trump-regeringen om, at den er villig til at acceptere kortsigtet påvirkning af økonomien. (GOLDMAN SACHS LIFTS U.S. RECESSION PROBABILITY TO 35%)
KINESISK ØKONOMI VISER ENKELTE POSITIVE TEGN INDEN TOLDEN RAMMER
Der er enkelte positive tegn fra den kinesiske økonomi forud for onsdagens varslede amerikanske toldmur. Seneste opgørelse over aktiviteten i fremstillingssektoren, PMI, for marts viste den største månedsvise stigning i år. Også servicesektoren gik frem. Der var tegn på øgede investeringer, men en del af fremgangen skyldes formentlig også, at virksomheder har øget aktiviteten, inden den amerikanske told rammer. (CHINA PMIS SHOW SOME SIGNS OF ECONOMIC GREEN SHOOTS AHEAD OF TARIFFS)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
KINA ØNSKER KLARE AFTALER INDEN TOPMØDE MELLEM TRUMP OG XI
Det er længere udsigter end ventet hos amerikanerne til et topmøde mellem USA og Kinas statsoverhoveder. Det skyldes, at Kina ønsker klare rammer forud for mødet og helst ser, at landende har indgået en aftale på forhånd. (WHY CHINA IS WARY OF A TRUMP-XI SUMMIT)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
FORBLØFFELSE OVER AT AVIVA GENOPLIVER PLAN OM AT SLØJFE PRÆFERENCEAKTIER
Sidste gang det var på tale at sløjfe præferenceaktier gav det anledning til kritik hos børstilsynet, spørgsmål i parlamentet og topchefens afgang. Og nu er modstanden ved at bygge sig op igen. (ASTONISHMENT AS AVIVA REVIVES PLAN TO CANCEL PREFERENCE SHARES)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)
STARMER OG TRUMP FØRER "PRODUKTIVE DRØFTELSER" OM HANDELSAFTALE MENS TOLD TRUER
Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og USA's præsident, Donald Trump, har haft produktive drøftelser om en bilateral handelsaftale i en telefonsamtale, oplyser Downing Street. Meldingen kommer netop, som frygten vokser for, at Storbritannien vil blive pålagt told på blandt andet sin eksport af biler. (STARMER AND TRUMP HAVE 'PRODUCTIVE DISCUSSIONS' ON UK-US TRADE DEAL AS TARIFF THREAT LOOMS)
DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)
VOLVO CARS SKIFTER PLUDSELIGT DIREKTØR - HÅKAN SAMUELSSON GØR COMEBACK
Jim Rowan forlader jobbet som topchef for Volvo Cars. Han erstattes af Håkan Samuelsson, der gør comeback i jobbet på en toårig kontrakt fra og med den 1. april 2025. Dette vil muliggøre stabilitet, mens Volvo Cars finder en langsigtet efterfølger, skriver selskabet i en meddelelse. (VOLVO CARS SPARKAR VD - HAN TAR ÖVER)
DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)
MARKEDERNE SKÆLVER FØR TRUMPS TOLD - VÆRSTE KVARTAL SIDEN PANDEMIEN
Nikkei-indekset er på vej mod sit svageste kvartal siden pandemien. Tokyo-børsen falder tungt mandag ved udsigt til, at eskaleringen af handelskrigen er lige om hjørnet. (MARKEDENE SKJELVER FØR TRUMP-TOLL - VERSTE KVARTAL SIDEN PANDEMIEN)
.\\˙ MarketWire