Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Svensk softwarehus modtager købstilbud - aktionærer kan glæde sig over præmie på 38 pct.

31/3 08:07

Det svenske softwarehus Fortnox lægger an til en lovende børsdag, selv om resten af verdens børser rystes af bekymringer over den eskalerende handelskrig.

Et konsortium med deltagelse af kapitalfonden EQT X har netop lagt et købstilbud på Fortnox på 44,5 mia. svenske kr., eller 30,7 mia. kr.

Konsortiet byder 90 svenske kr. per aktie, svarende til en præmie på 38 pct. sammenlignet med fredagens lukkekurs.

Ud over EQT er også Fortnox' bestyrelsesformand og største aktionær, Olof Hallrup, med i konsortiet via sit helejede selskab First Kraft.

Bestyrelsen i Fortnox anbefaler aktionærerne at acceptere buddet.

Fortnox steg fredag 1,3 pct. til 65,08 svenske kr.

.\\˙ MarketWire