Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Wall Street-stigninger og faldende renter sender aktier op

1/4 06:32

De asiatiske aktiebørser ligger med pæne stigninger tirsdag.

Faldende renter får investorerne til at vende blikket mod aktierne, der ellers blev ramt i marts af bekymringer om, at den amerikanske præsident Donald Trumps handelskrig vil udløse stagflation eller måske sågar en amerikansk recession.

Markedsdeltagerne afventer nu detaljer om Trumps gensidige told, som er annonceret til at træde i kraft onsdag.

I Asien smitter mandagens stigende amerikanske aktier af på de regionale markeder.

Japans Nikkei-indeks stiger 0,6 pct., og i Sydkorea øger benchmark-indekset Kospi med knap 2 pct., mens Taiwans Taiex-indeks topper med et plus på 2,4 pct.

- Det er en mulighed, at en betydelig del af opsvinget i aktieindeksene på Wall Street kan tilskrives rebalanceringseffekter ved måneds- og kvartalsudgangen, såvel som "shortcovering" forud for Trumps "Liberation Day", grundet en betydelig usikkerhed om hvad det næste bliver, siger analytiker Tony Sycamore fra IG Australia i Melbourne ifølge Reuters.

Donald Trump har døbt dagen, hvor sløret løftes for den massive amerikanske gensidige toldplan, "Liberation Day".

Der synes dog ikke at være meget befrielse i vente for investorerne.

- De amerikanske aktiemarkeder er prissat til en opbremsning i vækst og indtjening. De er dog ikke prissat til en recession, og hvis den amerikanske økonomi lander i recession, kan de amerikanske aktiemarkeder let falde med yderligere 10 pct., vurderer Tony Sycamore.

Den generelt positive stemning smitter endog af i de kinesiske markeder, hvor Hongkongs Hang Seng-indeks øger 1,2 pct., mens blue-chip-indekset CSI 300 begrænser stigningen til 0,3 pct.

Til gengæld er der ikke udsigt til en positiv start på andet kvartal i New York.

De amerikanske futures indikerer marginale kursfald på 0,3-0,4 pct., når markedet åbner senere på dagen.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,6
Topix+0,7
Hongkongs Hang Seng+1,2
China Shanghai Composite+0,6
China CSI 300
+0,3
Taiwan Taiex+2,4
Sydkoreas Kospi+1,9
Indiens BSE Sensexn/a
Singapores STI-0,3
Sydney ASX 200+0,8

.\\˙ MarketWire