Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/tendens: Aktier svinger i rødt - volatil dag i vente

1/4 14:36

Det tegner til endnu en dag med store udsving på det amerikanske aktiemarked, hvor investorerne forsøger at positionere sig korrekt, inden at de varslede toldsatser træder i kraft onsdag.

Mandag vendt aktierne fra rødt til grønt, i takt med at investorerne tog forskud på - hvad de håber - vil være en annoncering uden overraskelser fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Men reelt set har markedet ingen vished om, hvordan Donald Trump har sammensat sin længe varslede toldpakke.

Det bliver først offentliggjort onsdag eftermiddag amerikansk tid.

- Investorerne slås med, hvad der kan blive annonceret i denne uge. Udfaldsrummet er så bredt, at handlerne har svært ved, hvordan de skal prissætte det potentielle resultat, siger Laura Cooper, der er global investeringsstrateg hos Nuveen, til Bloomberg News.

Det lader sig også aflæse af det amerikanske formarked, der tirsdag har svinget mellem stigninger og fald. Godt halvanden time inden åbningen ligger de tre toneangivende indeks nede med mellem 0,5 og 0,6 pct.

Mandag herskede volatiliteten også, og det brede S&P 500-indeks vendte et fald på 1,7 pct. til et plus på 0,6 pct. Dow Jones-indekset gik frem med 1 pct. Kun det teknologitunge Nasdaq-indeks faldt med 0,1 pct, hvor nedgangen især var anført af Nvidia og Tesla.

JOHNSON & JOHNSON AFVIST AF DOMMER

Medicinalkæmpen Johnson & Johnson er under pres formarkedet, efter at en dommer har afvist selskabets tredje forsøg på at bruge en konkursbegæring i et datterselskab til at sætte punktum for en række sager om kræft udløst af selskabets babypulver med talkum.

Det skriver Bloomberg News.

Produktet blev trukket for flere år siden, da dele af indholdet blev vurderet kræftfremkaldende. Det har medført flere tusinde erstatningssager mod Johnson & Johnson, der med konkursen af datterselskabet Red River Talc forsøger at begrænse et forlig til 9,0 mia. dollar.

Ifølge JPMorgan-analytiker Chris Schott står Johnson & Johnson nu over for en usikker vej frem, hvor det enten må forsøge en ny version af forliget eller vende tilbage til sagsøgerne med et opdateret tilbud, lyder det ifølge Bloomberg News.

Aktien indikeres ned med 3,7 pct. inden åbningen.

JEFFERIES SÆNKER FLYAKTIER

Der er stor usikkerhed om, hvor villige forbrugerne er til at bruge penge på flyrejser i den kommende tid, og det har fået finanshuset Jefferies til at sænke sine anbefalinger for en række af de amerikanske flyselskaber.

Southwest Airlines bliver sænket til "underperform" fra "hold", mens Delta Air Lines og American Airlines sænkes til "hold".

Jefferies-analytikeren Sheila Kahyaoglu vurderer, at American Airlines og Southwest Airlines er "nødt til" at sænke forventningerne, og hun vurderer det sandsynligt at Delta vil gøre det samme. Det skriver Bloomberg News.

Southwest falder 2,7 pct. i formarkedet, mens American og Delta dykker 1,9 pct.

TESLA SENDES OP INDEN SALGSTAL

Tesla-aktien bliver sendt op i formarkedet tirsdag forud for elbilproducentens imødesete salgstal for første kvartal, som offentliggøres onsdag.

Mandag endte det med et fald på 1,7 pct., og analytikerne har da heller ikke stor tiltro til salgsfremgangen hos Elon Musks selskab, skrev Reuters mandag.

Ifølge Reuters viser estimater fra Visible Alpha, at analytikerne venter, at elbilproducentens leverancer er faldet til 373.000 køretøjer i første kvartal svarende til et fald på 3,6 pct. fra samme kvartal året før.

Hos Deutsche Bank kører man dog i et endnu lavere gear og venter, at leveringerne er faldet til 340.000-350.000.

Tirsdag stiger aktien dog 1,6 pct. inden aktieåbningen.



.\\˙ MarketWire