Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Mærsk, Spar Nord og Danske Bank

3/4 06:32

BØRSEN

REGERING VIL LAVE ENORME FLÅDEINVESTERINGER

SVM-regeringen har meldt ud, at flådeplanen bliver forsinket, fordi man ikke kender Natos fremtidige krav. Men interne dokumenter viser, at der arbejdes med en langsigtet plan, bl.a. om at købe fire luftforsvarsfregatter til over 40 mia. kr. (Forside, side 6-7)

NYKREDITS OPKØB AF SPAR NORD BLIVER DYRERE

Ventetiden koster for Nykredit, der endnu ikke er i mål med opkøbet af Spar Nord. For tredje gang bliver fristen forlænget, og i modsætning til tidligere følger der denne gang en regning med. (Side 2)

NOVO-EJER HOLDER PÅ PENGENE: FOR MANGE USIKKERHEDER

Novo Holdings holder på pengene, da investeringsmarkedet er for usikkert i øjeblikket. Geopolitisk uro, handelskrig og usikkerhed om renteniveauet skal ryddes af vejen, inden der igen skrues op for investeringstempoet. (Side 8)

SVITZER FIK ALDRIG INVESTORERNE PÅ KROGEN

Både Svitzers formand og Mærsk-ejeren A.P. Møller Holding, der nu køber slæbebådsselskabet tilbage, har svært ved at forstå markedets manglende interesse. (Side 10-11)

SHAPE ROBOTICS HAR RYGGEN MOD MUREN: AKTIEKURS ER DROPPET 66 PCT. PÅ ET ÅR

Shape Robotics havde kurs mod at blive én af fondsbørsens nye stjerneaktier, men det seneste år er kursen faldet 66 pct. Det står klart, at en række forhold bekymrer investorerne. (Side 12-13)

SOLCELLEFIRMAET BETTER ENERGY, GENOPSTÅR I NYT SELSKAB

Better Energy, der gik i rekonstruktion sidste år, har nu rykket medarbejdere over i et nyt selskab, som skal føre driften videre. Selskabet afviser, at der er tale om en finte for at slippe for gæld. (Side 18)

INDGREB I FORSIKRINGSBRANCHEN ER OPLAGT

Konkurrencerådet overvejer at sætte gang i en såkaldt markedsefterforskning rettet mod forsikringsbranchen. En frisk undersøgelse viser, at konkurrencen i branchen ikke er så sund og velfungerende, som den kunne være. (Side 20-21)

BERLINGSKE BUSINESS

MØRKLAGT RAPPORT INDEHOLDT HÅRD KRITIK AF TIDLIGERE DANSKE BANK-TOPFOLK

Advokatundersøgelse havde sønderlemmende kritik af en række Danske Bank-chefer i hvidvasksagen. Flere af de kritiserede personer er stadig prominente skikkelser i det danske erhvervsliv. (Forside, side 4)

GLOBAL URO PÅVIRKER NOVO NORDISK-EJERS FREMTIDSPLANER

2024 blev et historisk rekordår for Novo Nordisks ejer, Novo Holdings, men nu ser verden helt anderledes ud. Usikkerheden hos verdens rigeste erhvervsdrivende fond er så stor, at en planlagt stor børsnotering og frasalg er i fare. (Side 7)

SVENSK FORSIKRINGSGIGANT SÆLGER ALLE SINE TESLA-AKTIER

Den svenske forsikringsgigant Folksam sælger alle sine Tesla-aktier. Det sker i utilfredshed med, at det amerikanske elbilselskab, som den kontroversielle Elon Musk er topchef for og storejer i, nægter at give de ansatte mulighed for blandt andet at melde sig ind i en fagforening. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

INVESTERINGER I USA UDGØR NU 26 PCT. AF DANSKERNES PENSIONSFORMUE

Mens Europas ledere nærmest skriger på privat kapital til at sætte fut i den haltende konkurrenceevne, har det været markant mere fordelagtigt for danskerne, at pensionsselskaberne har investeret i et fremadstormende USA. Det betyder, at USA nu er det største investeringsmarked uden for Danmark. (Forside, side 6-7)

NY DANSK SLANKEMEDICIN SKABER BØLGEGANG I FEDMEAKTIER

Det danske biotekselskab Gubra deler nye forsøgsresultater, der placerer selskabets fedmemiddel som det bedste blandt konkurrenterne. (Side 2)

BETTER ENERGY FÅR FINANSIEL OPBAKNING

Den kriseramte solcelleudvikler Better Energy har sikret finansiel opbakning fra en svensk kapitalpartner. (Side 2)

NOVO HOLDINGS SLÅR REKORD

Novo Holdings, der forvalter over 1000 mia. kr., landede sidste år sit bedste resultat nogensinde på over 60 mia. kr. (Side 8)

MÆRSK-CHEF ADVARER MOD TIDSEL I GRØN AFTALE

Vejen til denne grønne fremtid bliver ikke brolagt med ét brændstof, mener Mærsk. Derfor er det problematisk, at en forestående grøn aftale for skibsfarten lægger op til at tilskynde netop en type brændstof, lyder det fra Mærsk-chef. (Side 10-11)

.\\˙ MarketWire