Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bestyrelsesformanden i Novonesis om told: Vi er ikke helt immune

4/4 06:34

Gengældelsestold, handelskrig, højere inflation og økonomier under pres.

Novonesis forsøger at navigere i en verden, hvor det er vanskeligt at kende morgendagen.

Koncernens bestyrelsesformand, Cees de Jong, mener dog, at den nu et år gamle koncern, der er fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen, er et godt sted.

- Vi prøver at producere vores produkter, der hvor kunderne er, hvor forbruget og efterspørgslen er. Vi ikke er helt immune, men dog relative gode til det, siger han i et interview med MarketWire efter generalforsamlingen i Novonesis torsdag.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, svingede onsdag aften sin toldhammer - og der var ikke mange lande, der undgik at blive ramt. For EU - og Danmark - betyder det 20 pct. told på europæiske eksportvarer.

Mindre end et døgn efter meddelelsen siger bestyrelsesformanden:

- Vi har også brug for lidt tid til at afprøve, hvad det vil betyde. Og der vil sikkert være reaktioner, og så skal vi se på det. I sidste ende må vi finde ud af, hvad det betyder for kunderne, siger han.

- Vi har investeret meget i USA - også de sidste par år. Så jeg tror, at vi er i en okay position. Men kan vi forudse, hvordan verden vil se ud om seks måneder? Nej, det kan vi ikke. Er det blevet mere volatilt end før? Ja, siger Cees de Jong og påpeger, at Novonesis' strategi er på plads - også i den nye situation.

Næsten 30 pct. af Novonesis' indtjening kommer fra USA, hvor koncernen har 2000 ansatte på 20 produktionssteder.

.\\˙ MarketWire