De amerikanske aktier styrtdykkede torsdag i et omfang, der ikke er set siden pandemien, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag ved markedets lukketid startede en toldkrig mod hele den øvrige verden.

Og kursfaldene ser ud til at fortsætte fredag. Futures indikerer en negativ åbning i New York med drop på 0,6-0,7 pct. senere på dagen.

Den nye told på nærmest alt og alle var ventet, men den annoncerede toldmur var en del højere end ellers frygtet, og derfor reagerede investorerne meget negativt, mens de samtidig venter på modsvar fra blandt andet EU, Kina og Japan.

Det var særligt de teknologitunge vækstsektorer, hvor de senere års vindere i "magnificent seven" findes, der faldt tungt, tungt, ligesom alt det cykliske også var ramt.

Det brede S&P 500-indeks droppede med hele 4,8 pct., mens Dow Jones smed 4,0 pct., og Nasdaq kollapsede med et minus på hele 6,0 pct.

- Denne torsdag skal ingen have klinket noget. Der er risk-off og bekymring for, at økonomien skal ned i gear, forklarer investeringsstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen.

- Vi venter samtidig på de vigtige jobdata fredag. De må helst ikke være svage. En ting er tillidsmålingerne, men ser vi udfordringer i de hårde data, så er det skidt, siger han.

TRUMP-EFFEKTEN FORDAMPET

Den tidligere Trump-effekt er samtidig væk, og markederne er nu ladt tilbage med den nye Trump-effekt. For lige efter Donald Trump i november blev valgt til præsident, steg og steg markederne, faktisk med næsten 8 pct., da investorerne håbede på skattelettelser og deregulering.

Nu har de i stedet fået usikkerhed, afgifter og dyrere varer samt risikoen for en recession lige forude. Og derfor er aktierne nu ikke bare faldet 8 pct. i år og med 12 pct. siden den seneste rekord i februar, og derfor altså er i korrektion, næ, aktierne er også samlet set faldet med 5,5 pct., siden Trump blev valgt af amerikanerne tilbage i november.

Aktienedturen og den øgede risiko for en recession betyder også, at investorerne myldrede ind i obligationer, hvorfor de amerikanske markedsrenter faldt tilbage, og markedet indregner nu tre-fire rentesænkninger hos Federal Reserve i år, hvilket skal sammenlignes med et bud på godt en enkelt lempelse tilbage i midten af februar.

Der er dog ingen tegn på, at udsalget i aktier er forbi.

- Investorerne er reelt ikke positioneret til det her endnu, så der kan komme fortsat frasalg, vurderer Lars Skovgaard Andersen.

Man taler også ofte om, at markedet skal have overgivet sig, kapituleret, over for de nye og forringede udsigter, før en bund i aktierne er nået. Og det er ikke endnu.

- Vi skal se et udsalg under høj volumen og så et kraftigt rebound inden for samme dag. Før det, tror jeg ikke, vi har rystet posen ordentligt. Det ville være et godt signal. Men det har vi ikke set endnu, siger investeringsstrategen.

APPLE TYNGEDE MEST

I S&P 500 tabte energiaktierne mest med 7,5 pct., samtidig med at olieprisen også faldt med 7,0 pct.

Dernæst var der store minusser til it på 6,9 pct. og til cyklisk forbrug på 6,5 pct., mens kommunikationsservice mistede 4,8 pct. Industri, finans samt råvarer og materialer tabte desuden 4,2-5,4 pct.

Det var ikke overraskende de helt store aktienavne, som trak markedet i minus. De ramtes dog forskelligt. Alle handledes ned på grund af frygten for en toldudløst recession, men samtidig har de enkelte selskaber også deres individuelle eksponering til virvaret af toldsatser.

Apple, som producerer en del i lande som Kina, Indien og Vietnam, der alle hører med på topscorerlisten over toldsatser, smed 9,3 pct., mens der også var stort minus på 7,8 pct. til Nvidia, ligesom chipkonkurrenten Broadcom faldt med 10,5 pct.

Ligeledes inden for it kunne Microsoft dog nøjes med et minus på 2,4 pct.

I cyklisk forbrug smed Amazon 9,0 pct., mens Tesla faldt 5,5 pct., og i kommunikationsservice gik Meta Platforms tilbage med 9,0 pct., ligesom Alphabet tabte 4,0 pct.

Frygten for recession tyngede også bankerne på udsigten til lavere volumener og renteindtægter, og derfor tabte JPMorgan Chase 7,0 pct. og Bank of America 11,1 pct., mens eksempelvis Nike, som producerer en stor andel af sine produkter i Asien, droppede 14,4 pct.

Sundhed, der kun bakkede 0,8 pct., gav til gengæld lidt ly med fremgang til Unitedhealth på 3,3 pct. og til Johnson & Johnson på 2,9 pct.

.\\˙ MarketWire