Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Renten falder efter toldchok og frem mod jobtal

4/4 08:42

Det kan blive endnu en mere end spændende dag for investorerne, da dønningerne efter Donald Trumps toldpakke langt fra har lagt sig. Oveni kommer der fredag eftermiddag jobtal fra USA - og som rosinen i pølseenden taler den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, efter dansk børslukketid.

Samlet peger renten en smule ned i de første handler, da investorerne søger i sikker havn.

Renten på den nye toneangivende danske statsobligation, som har udløb i 2035, tog allerede den første toldtur torsdag med et fald på 8 basispoint i forhold til onsdag til 2,50 pct. Fredag morgen falder renten yderligere - men 3 basispoint til 2,47 pct.

En øget sandsynlighed for amerikansk recession har udløst en stigende tro på flere rentenedsættelser fra Federal Reserve i år, og handelen med rentefutures indikerer tæt på fire lempelser i 2025 til 3,37 pct. mod tidligere ventet to.

- Powell har indtil nu været varsom med at vurdere betydningen af told for Federal Reserves pengepolitik, og han har ikke kastet nogen redningskrans i form af rentenedsættelser eller blødere retorik til det turbulente aktiemarked. Hvis det sker i eftermiddag, kan det blive en katalysator til et stemningsskift, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank.

JOBTAL PRÆGES AF FYRINGER

Dagens vigtigste nøgletal er den amerikanske jobrapport for marts, der rammer i eftermiddag. Her ventes beskæftigelsesvæksten af være faldet til 140.000 fra 151.000 i februar.

Det er blandt Elon Musks departement for effektivisering i det offentlige, Doge; der kan præge tallene.

- Trumps administration har afskediget offentlige ansatte, som forventes at trække ned i beskæftigelsen. Det forventes, at Doge-afskedigelser vil vægte mere og mere i de kommende opgørelser, skriver Nordea i en kommentar.

.\\˙ MarketWire