Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Ledende aktieindeks sat mere end et år tilbage af toldkrig

7/4 18:00

Mandagens altfavnende salg af aktier inspireret af den amerikanske præsident Donald Trumps toldkrig pressede fra ugens start de europæiske aktiemarkeder mere end et år tilbage.

Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks faldt mandag 4,5 pct. til 473,99 - og man skal tilbage til januar sidste år for at finde samme lave niveau.

Det kunne en kortvarig opblomstring i markedet - da der gik rygter om en amerikansk toldpause - ikke ændre.

Blandt de store europæiske aktieindeks faldt CAC 40-indekset i Paris med 4,8 pct., det tyske DAX-indeks tabte 4,1 pct., og FTSE 100-indekset i London gik 4,6 pct. tilbage.

Frygten for, at handelskrig skal medføre recession i verdensøkonomien, trak aktiemarkederne ned. Panikken og udsalget satte ind, efter at Donald Trump onsdag i sidste uge varslede aggressive toldforhøjelser. Fredag blev den globale handelskrig en realitet, da Kina varslede gengældelsestold på amerikanske varer på 34 pct., og sent mandag blev krigstrommerne mere højlydte, da Trump truede Kina med yderligere 50 pct. i told.

SMUK TOLD

I et opslag på sit sociale medie Truth Social har Donald Trump beskrevet effekten af importolden som "smuk". Og i løbet af weekenden har den amerikanske præsident afvist at indgå en aftale med Kina, før det amerikanske handelsunderskud var ordnet. Og den afvisning sendte aktierne ud på det stejle skråplan.

KUN 28 I PLUS

Kun 28 af aktierne i Stoxx 600-indekset klarede sig gennem indledningen på ugens aktiehandel med plusser.

Det gjaldt blandt andet det norske tankskibsrederi Frontline, som steg 11,9 pct. Bloomberg News melder om stigende mænger olie, som oplagres på den globale flåde af tankskibe. Danske Ambu var med i toppen med et plus på 5,8 pct.,

Producenten af luksusprodukter som Gucci, franske Kering, tabte 3,9 pct. Finanshuset Bernstein forudser, at salget af luksusprodukter vil blive presset af stigende told. Og den tyske sportstøjsproducent Puma faldt 7,3 pct. - også med forhøjet told som begrundelse.

.\\˙ MarketWire