Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Tokyo i massiv vending efter indledende handelsforhandlinger

8/4 06:48

De asiatiske aktiebørser er anderledes positive tirsdag, hvor det japanske aktiemarked er vendt rundt på en tallerken med massive stigninger, efter at den japanske premierminister, Shigeru Ishiba, har indledt forhandlinger med USA's præsident, Donald Trump.

Samtidig indikerer de amerikanske aktiefutures en positiv stemning, når markedet i New York åbner senere på dagen. Her ventes stigninger på 1,0-1,7 pct.

Modsat fortsætter faldene på børserne i Taiwan og Singapore, mens de kinesiske markeder reagere relativt afdæmpede trods udsigten til en handelskrig for fuld styrke mellem Beijing og Washington.

Mandag advarede USA's præsident Donald Trumps om en ekstra 50 pct. told på Kina, hvis ikke den kinesisk gengældelsestold på 34 pct., som blev indført som gengæld for Trumps 34 pct.s told, fjernes straks.

Det får dog ikke Beijing til at ryste i bukserne. Det kinesiske handelsministerium betegnede tidligt tirsdag den yderligt forhøjede toldsats som "en fejl oven i en fejl" og sagde, at Kina er villig til at kæmpe "til det sidste".

- Den kinesiske præsident, Xi Jinping, ser ud til at mene, at Kinas økonomi er stærk nok til at modstå alt, hvad Trump nu kaster efter den, skriver økonomerne fra Capital Economics ifølge Nikkei Asia.

Dermed øges risikoen for en katastrofal stand-off mellem verdens to økonomiske supermagter.

I Tokyo genvinder investorerne en stor del af mandagens tab. Nikkei-indekset stiger 5,2 pct., men overhales af Topix-indekset, der ligger med et plus på 5,5 pct.

De kinesiske aktier er forholdsvis afdæmpede. Hongkongs Hang Seng-indeks stiger 1,6 pct. oven på mandagens drop på over 13 pct. - det største daglige fald siden den globale finanskrise i 2008.

Det kinesiske blue-chip indeks CSI300 øger samtidig 1,0 pct.

Taiex-indekset i Taiwan, der mandag dykkede 9,7 pct., falder yderligerer 4,8 pct., mens Kospi-indekset i Seoul øger 0,3 pct.

Til gengæld er den sure stemning stadig dominerende i Singapore, hvor Strait Times-indekset falder 1,9 pct., mens Sydneys ASX 200-indeks er lukket med en gevinst på 1,8 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+5,2
Topix+5,5
Hongkongs Hang Seng+1,6
China Shanghai Composite+0,9
China CSI 300
+1,0
Taiwan Taiex-4,8
Sydkoreas Kospi+0,3
Indiens BSE Sensex+1,3
Singapores STI-1,6
Sydney ASX 200+1,8

.\\˙ MarketWire