Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Forsigtig rentestigning fra start på udsigt til aktiecomeback

8/4 08:43

Der er forsigtige rentestigninger på menuen på det obligationsmarked tirsdag morgen, hvor der også stilles en pustepause i udsigt for aktierne oven på de seneste tre handelsdages toldkaos.

Mandag var de amerikanske aktier atter i voldsomme udsving, da et rygte om en udsættelse af Donald Trumps nye toldsatser - undtaget Kina - ville kunne komme på tale.

Selv om nyheden senere blev afvist af Det Hvide Hus, endte renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation alligevel med en stigning på 19 basispoint til 4,18 pct.

Samtidig er der udsigt til et comeback til aktierne i Europa, idet handlen med futures indikerer plusser på 1,8 pct. og 2,0 pct. for det tyske DAX-indeks og det paneuropæiske Stoxx 50-indeks.

Det kan få investorerne til at lægge nogle penge tilbage i aktiemarkedet og dermed skabe faldende obligationskurser og stigende renter.

Herhjemme blev udfaldet mandag en rentestigning til den toneangivende tiårige statsobligation på 10 basispoint, og tirsdag morgen er renten fortsat et enkelt basispoint yderligere op til 2,54 pct.

I det hele taget vil udviklingen med stor sandsynlighed være tæt forbundet med potentielt flere toldnyheder og bevægelserne på aktiemarkedet.

- Især udviklingen på aktiemarkedet kan blive afgørende for renteudviklingen. Aktiekursfald kan udløse rentefald, mens stigninger kan presse renterne op, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom hos Sydbank, i en morgenkommentar.

Dermed falder tirsdagens nøgletal, hvor en opdatering af industriproduktionen i Danmark i februar, som allerede er landet fra morgenstunden, er højdepunktet, også mere i baggrunden.

Produktionen steg ellers pænt i februar efter et klart fald i januar, viste opgørelsen fra Danmarks Statistik.

.\\˙ MarketWire