Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: "Tournaround tirsdag" på gylden dag for forsvarsaktier

8/4 11:42

Den svenske forsvarskoncern Saab sendes tirsdag frem af en løftet anbefaling af Danske Bank i en middagshandel, hvor investorerne sunder sig oven på massive fald de seneste tre handelsdage i aktieindekset Stoxx 600 på over 11 pct.

Der jagtes gode tilbud tirsdag middag, efter højdramatiske dage på den globale finansscene. Og det sender de europæiske aktier frem.

Investorerne leder efter gode tilbud, mens de venter på klarhed over, hvordan præsident Donald Trumps handelspolitik vil udspille sig.

- Teknisk set er der lagt op til en "Turnaround Tuesday" i dag, da der er en tendens til, at den rolige hånd sejrer, og der dukker købere op. Jeg ville dog ikke ligefrem satse på en holdbar optur, medmindre og indtil vi får en afgørende politisk drejning, siger Michael Brown, seniorforskningsstrateg hos Pepperstone, til Bloomberg News.

Det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 stiger 1,7 pct. i middagshandlen. På samme tid ligger de store børser i Europa med plusser mellem 1,4 og 2,1 pct.

Saab har fået løftet anbefalingen af Danske Bank til "hold" fra "sælg". Samtidig er kursmålet løftet til 390 svenske kr. fra 375 svenske kr. Danske Bank gik ellers i midten af marts direkte fra "køb" til "sælg" efter en god periode for aktien.

Men nu er der ikke længere grund til at sælge ud, vurderer Danske Bank, som blandt andet peger på den nylige aftale med Colombia, der vil købe 16-24 Gripen-kampfly, som en katalysator, fremgår det af et analysenotat.

Derudover peger banken også på den massive finanspolitiske investeringsplan på 500 mia. euro i Tyskland, der skal gå til blandt andet oprustning af forsvaret.

Saab stiger tirsdag middag med 8,5 pct. til 400,50 svenske kr. på børsen i Stockholm.

Saab trækker tyske Rheinmetall med frem med et plus på 4,8 pct., og franske Dassault Systemes ligger 1,9 pct. højere.

Modsat ligger norske Tomra, der blandt andet gør sig inden for pantautomater, i bunden af indekset uden nyheder, der kan forklare faldet på 3,5 pct.

REJSEAKTIER I TOP

Sektorvis er det rejseaktierne, der har det bedst med et samlet plus på 3,1 pct. De 14 selskaber, der er i den europæiske rejsesektor, ligger alle i grønt med plusset på op til 6 pct. for Carnival, International Consolidated og Ryanair.

.\\˙ MarketWire