Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Kursfald accelererer næsten overalt efter Trumps Kina-told træder i kraft

9/4 06:44

Efter en dags pusterum, er de asiatiske aktiebørser tilbage i rødt onsdag.

Kursfaldene skred frem i lyset af tirsdagens negative vending på Wall Street og faldene accelererer, efter at præsident Donald Trumps massive told på 104 pct. told på kinesiske varer er trådt i kraft.

Det frygtes at antænde en langvarig handelskrig mellem verdens to største økonomier med en global recession som resultat.

- USA og Kina sidder fast i et hidtil uset og dyrt spil "kylling". Og det ser ikke ud til, at nogen af siderne er villige til at trække sig, siger cheføkonom Ting Lu fra Nomura i Hongkong til Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 1,7 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks dropper 1,6 pct., mens såvel Shanghai Composite som blue-chip indekset CSI 300 trods handelskrigens udvidelse er vendt rundt fra formiddagens negative tilstand til at ligge med plusser på 0,2-0,3 pct.

- I betragtning af den ekstraordinære usikre situation er det umuligt med rimelighed at vurdere virkningen af den igangværende handelskrig mellem USA og Kina på den kinesiske økonomi, siger Ting Lu.

Også i Tokyo fortsætter kursfaldene i højere takt. Nikkei-indekset ligger ved 6-tiden med et minus på 4,2 pct., og Topix-indekset falder 3,6 pct.

Taiex-indekset i Taiwan dykker 5,5 pct., i Seoul dropper Kospi-indekset 1,7 pct., og i Singapore er der et minus i Strait Times på 2,2 pct.

Sydneys ASX 200-indeks er lukket med et tab på 1,3 pct.

Samtidig indikerer de amerikanske aktiefutures med nye og større kursfald efter de massive toldssatser er trådt i kraft. De store aktieindeks indikeres at falde med 2,2-2,7 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-4,2
Topix-3,6
Hongkongs Hang Seng-1,6
China Shanghai Composite+0,2
China CSI 300
+0,3
Taiwan Taiex-5,5
Sydkoreas Kospi-1,7
Indiens BSE Sensex-0,4
Singapores STI-2,2
Sydney ASX 200-1,8

.\\˙ MarketWire