SEB siger "køb" til Bavarian og ser potentiale i aktiekursen på 70 pct.
9/4 07:01
Anbefalingen af aktien i Bavarian Nordic er tirsdag blevet indledt med en købsanbefaling hos SEB Bank.
- Vi mener, at virksomheden tager de nødvendige skridt til at blive en stærk pengemaskine inden for rejsevacciner og offentligt beredskab. Selv om tidligere strategiske prioriteter kunne have været bedre afstemt og fortsat tynger aktiekursen, mener vi, at Bavarian leverer et forbedret cash flow, der giver et meget attraktivt afkast til aktionærerne, skriver SEB i en analyse.
Analytiker Thomas Bowers sætter et kursmål for aktien på 250 kr., hvilket indikerer et positivt potentiale på næsten 70 pct. i forhold til lukkekursen tirsdag, da aktien steg - måske netop på grund af den nye købsanbefaling - med 5,5 pct. til 147,9 kr.
Der er registreret seks finanshuses anbefalinger af aktien i vaccineselskabet Bavarian, ifølge Bloomberg News. Heraf er fem positive, en enkelt er neutral, mens ingen er negative.
Det gennemsnitlige kursmål er samtidig på 270 kr., hvilket peger i retning af et kurspotentiale på mere end 80 pct.
.\\˙ MarketWire