Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Lille rentestigning præger starten trods surt aktiemarked

9/4 08:44

De danske statsrenter bliver onsdag morgen sendt en smule opad, efter at de lange amerikanske renter tirsdag og hen over natten til onsdag blev banket kraftigt i vejret, samtidig med at aktiemarkedet ellers også er ganske surt.

I USA faldt aktierne nemlig allerede tirsdag trods en positiv start, og onsdag morgen peger futures på blodbad i Europa.

Ofte bruges statsobligationer - og i særlig grad amerikanske af slagsen - ellers som en form for sikker havn for investorerne i usikre tider på aktiemarkedet, men onsdag ser det ud til at blive solgt ud af det hele. Derfor falder kurserne på obligationerne, og renterne stiger.

En del af reaktionen i de amerikanske obligationer kan hænge sammen med, at investorerne leder efter alternativer til mere sikre investeringer i disse dages markedstumult udløst af handelskrigen.

- Den manglende præstation fra de lange amerikanske statsobligationer i stressede tider er iøjnefaldende. Vi mistænker, at en kombination af markedsdislokation og investorer, der er opsatte på at lede efter alternativer til amerikanske statsobligationer, er nøgleårsagerne til, at de ikke har præsteret, skriver Eugene Leow, der er rentestrateg hos DBS Bank, i et notat ifølge Bloomberg News.

Tirsdag steg renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation med 11 basispoint til 4,29 pct., og onsdag morgen er renten fortsat op til 4,43 pct., der er hele 23 basispoint højere end ved dansk lukketid tirsdag.

Herhjemme er reaktionen dog ikke helt så kraftig. Renten på den toneangivende danske statsobligation stiger i den tidlige handel med 3 basispoint til 2,57 pct. efter et renteplus på 1 basispoint tirsdag.

Igen onsdag har handelskrigen og eventuelle svar på den amerikanske told, der mange steder træder i kraft onsdag morgen, fuldkommen overtaget scenen, og nøgletallene glider i stedet i baggrunden.

Nogen opmærksomhed vil der dog formentlig være omkring referatet fra det seneste rentemøde hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som offentliggøres klokken 20 dansk tid.

.\\˙ MarketWire