Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Trods torsdagens historiske stigning: Trumps toldmeldinger har kostet C25 over 7 pct.

10/4 10:30

Selvom aktiemarkederne verden over er braget i vejret oven på onsdagens udmelding om, at USA sætter sin "gengældelstold" på pause i 90 dage, så er der stadig en del at indhente.

Det danske C25-indeks åbnede med en voldsom stigning på næsten 13 pct., og selvom luften er gået noget af ballonen, ligger eliteindekset ved 10.00-tiden fortsat oppe med 7,2 pct. i 1541,75. Hvis det holder til lukketid, vil det være den største stigning nogensinde.

Men går man bare en uge tilbage til onsdag den 2. april - få timer inden at Donald Trump præsenterede sine omfattende toldsatser på blandt andet EU - er C25-indekset fortsat 7,2 pct. lavere.

Endnu værre ser det ud, hvis man ser på udviklingen siden årsskiftet, hvor C25 er faldet mere end 13 pct.

Samme billede tegner sig i USA, hvor det brede aktieindeks, S&P 500, onsdag aften kunne notere sig den største stigning siden 2008.

Her har Donald Trumps raslen med toldsablen kostet et dyk på 3,8 pct. siden onsdag i sidste uge. Fra nytår er indekset nede med 7 pct.

For det teknologidominerede Nasdaq-indeks, der har stået for de mest volatile handelsdage den seneste uge, ser det lidt bedre ud. Her er indekset faldet med 2,2 pct. over den sidste uge men med 8,7 pct. siden årsskiftet.

.\\˙ MarketWire