Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Historikken tegner skidt for amerikanske aktier i år

10/4 14:20

Hvis man skal lægge noget i historikken, så tegner 2025 ikke til at blive et godt år for S&P 500-indekset. Og det gælder også, selv om indekset bragede i vejret onsdag med 9,5 pct., da USA's præsident Donald Trump bakkede fra sin toldkrig med store dele af verden.

Det skriver Bloomberg News.

Et kig i statistikkerne viser nemlig, at af de 16 gange, hvor det i løbet af et kalenderår er overgået S&P 500-indekset at ligge til et minus på 15 pct. eller mere, er det kun blevet til et comeback og et samlet plus for året i alt tre gange. Det skete i 1982, 2009 og 2020.

Og i alle tilfælde trådte den amerikanske centralbank til med en redningskrans og støttede økonomien, skriver Bloomberg.

Endnu er der dog ingen tegn på, at centralbanken træder til.

Tværtimod sagde den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, i sidste uge, at det er bedst at vente og se tiden an for at få overblik over effekterne af Donald Trumps toldkrig.

Han advarede desuden om, at presset fra Donald Trumps toldkrig på inflationen og arbejdsmarkedet vil blive større end oprindeligt antaget.

Da S&P 500 vendte rundt i 2020 fra et minus på 31 pct., da det så værst ud, til en stigning på 16 pct. ved årsskiftet, havde centralbank skåret renten af to omgange med henholdsvis 50 basispoint og 100 basispoint til nul.

I 2009 under finanskrisen var renten også skåret til nær nul igennem 2008. Her var S&P 500-indekset en overgang faldet 25 pct., men endte året 24 pct. højere.

I 1982 sænkede centralbanken sin toneangivende rente yderligere og fulgte op på rentenedsættelser i 1981. Her vendte S&P 500-indekset fra et minus på 16,4 pct. til et plus på lige under 15 pct. ved årsskiftet.

I år har S&P 500-indekset været nede med 15,3 pct., og ligger nu 7,2 pct. lavere efter onsdagens comeback.


.\\˙ MarketWire