Novos amerikanske aktie dykkede stort torsdag
11/4 06:47
Novo Nordisks amerikanske notering tog torsdag et stort dyk sammen med resten af medicinalaktierne.
Sektoren blev banket tilbage på baggrund af den eskalerede toldkrig mellem USA og Kina, efter at den amerikanske regering præciserede, at tolden på kinesiske varer er hævet til 145 pct. og ikke de 125 pct., som først var blevet meldt ud fra præsident Donald Trump.
Samtidig lurer der en stor usikkerhed i form af den varslede told på medicinalvarer. Det er hverken af- eller bekræftet, hvorvidt tolden bliver udskudt i 90 dage sammen med resten af den amerikanske "gengældelsestold".
Novo Nordisks amerikanske ADR-notering faldt torsdag 6 pct. til 61,21 dollar. Det svarer til 403,84 kr., hvilket er 1,4 pct. under torsdagens lukkekurs på børsen i København.
I eftermarkedet steg aktien dog 0,9 pct.
Blandt de øvrige store medicinalaktier satte Novo-konkurrenten Eli Lillys aktie sig med 4,4 pct., Johnson & Johnson faldt 1,5 pct. Pfizer faldt 4 pct., og Merck faldt 5,3 pct.
.\\˙ MarketWire