Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens danske avisuddrag med dollaren, historisk klimaftale og ny Lego-fabrik

14/4 07:17

BØRSEN

TOPØKONOM ER BEKYMRET FOR DOLLAR

Den danske topøkonom Torsten Sløk udtrykker bekymring over udviklingen i den amerikanske dollar, som ifølge ham bevæger sig på en usædvanlig måde. Investorer uden for USA viser i øjeblikket en lav interesse for amerikanske aktiver, herunder dollaren, hvilket er i skarp kontrast til den typiske reaktion under finansiel uro, hvor netop dollar og amerikanske aktiver plejer at blive betragtet som sikre havne. (Forside + side 6-7)

63 LANDE LANDER HISTORISK KLIMAAFTALE

De intense forhandlinger i FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, har nu nået et afgørende klimaks. Fredag eftermiddag lykkedes det over 100 medlemslande at blive enige om et nyt sæt spilleregler, der skal bane vejen for at realisere branchens ambitiøse mål om klimaneutral skibsfart inden 2050. (side 12)

EU VIL LEMPE GDPR-REGLERNE

EU vil lette nogle af de mest komplekse databeskyttelsesregler, der i årevis har mødt kritik fra erhvervslivet. Før sommer forventes EU-Kommissionen at præsentere et forslag, der skal gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at leve op til GDPR-kravene. Ifølge kilder vil forslaget fritage mindre virksomheder fra visse dokumentationskrav og dataanalyser, der i øjeblikket vurderes som unødigt byrdefulde. (side 16)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

LEGO HAR ÅBNET NY, BÆREDYGTIG FABRIK - MEN DER ER STADIG ET STORT PROBLEM

Lego åbnede i sidste uge en fabrik drevet af solenergi i Vietnam. Den står til at blive CO2-neutral i begyndelsen af 2026 og er omkranset af enorme solpaneler og er certificeret til den højeste karakter for bæredygtige bygninger. Men der er et stort problem. For de ingredienser, der bliver kørt ind i lastbiler og hældt i de støbeforme, som til sidst ender som Legoklodser, er lavet af for stor en del af oliebaseret plast - også når den kommer ud af en fabrik, der er CO2-neutral. (Side 18)

TÅRNHØJ TOLDMUR ØDELÆGGER HAV AF FORRETNINGER

Tolden på sko er på få uger steget med 20 gange, og også varer som legetøj, møbler, tøj og sportsudstyr rammes hårdt. Som resultat står amerikanske forbrugere og virksomheder nu med en kæmpe regning som følge af USA's handelskrig med Kina. Mange importører har ikke råd til at betale den 145 procent høje told, hvilket betyder, at varer fra Kina snart vil hobe sig op i containerhavne. (Side 23)


BOLIGEJERE SKAL BETALE SKAT AF JORD - DER IKKE ER EN KRONE VÆRD

Som konsekvens af den boligreform, så kommer boligejere til at betale skat af værdiløs jord. For Grundejerforeninger skal betale grundskyld af deres fællesarealer, hvor Vurderingsstyrelsen fastsætter værdien af disse arealer til 1/10 af kvadratmeterprisen for grunde til parcel- og rækkehuse. Dette gælder uanset, om grundejerforeningerne har erhvervet fællesarealerne for 0 kr., og uanset om arealerne består af græsplæner, legepladser, støjvolde, regnvandsbassiner eller søer. (Side 21)



BERLINGSKE BUSINESS

AI’S GEVINSTER KAN VÆRE MINDRE END FORVENTET, SIGER ØKONOMER

To økonomer mener, at gevinsterne ved brug af kunstig intelligens (AI) er stærkt overdrevne, da de de påpeger, at teknologien ikke vil give et markant produktivitetsløft, da langt færre job, end vi forventer, kan erstattes af AI. (Forside + 4-5)

TRUMP-TOLD FÅR EU TIL AT TRUE TECHGIGANTER

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har fortalt, at EU fortsat kan nå at lægge told på amerikanske tjenesteydelser. Det sker, hvis USA og EU ikke indgår en aftale om told inden for de næste 90 dage. Ifølge von der Leyen overvejer Kommissionen at indføre en skat på digitale reklameindtægter, der vil ramme amerikanske techgiganter som Meta og Google.

.\\˙ MarketWire