Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Guldprisen har atter sat rekord: Goldman spår pris på 4000 dollar

14/4 09:03

Den amerikanske storbank Goldman Sachs og schweiziske UBS venter begge, at guldprisen vil fortsætte rekordstimen som følge af efterspørgsel fra centralbanker og som sikker havn i forbindelse med geopolitiske risici.

Det skriver Bloomberg News.

I forvejen har guldet sat rekord efter rekord i år, blandt andet som følge af den massive usikkerhed, som USA's præsident Donald Trump har skabt med sin handelskrig mod stort set hele verden.

Senest har guldprisen natten til mandag sat rekord i 3245,75 dollar per troy ounce.

Goldman spår dog, at guldprisen vil nå 3700 dollar ved udgangen af året, og 4000 dollar i midten af 2026.

UBS er mindre aggressiv og spår en guldpris på 3500 dollar i december i år.

Guldprisen ligger ved 7-tiden mandag morgen i 3231,57 dollar mod 3230,07 dollar fredag eftermiddag.

Alene i sidste uge, da uroen som følge af Trumps toldkrig var massiv, steg guldprisen med 6,6 pct.

.\\˙ MarketWire