Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Goldman Sachs slår rekord på handelsindtægterne

14/4 13:56

Storbanken Goldman Sachs' aktiehandlere har haft et rekordgodt første kvartal, hvor markedsuroen drevet af de globale toldspændinger sendte bankens handelsindtægter op med 27 pct.

Det skriver Bloomberg News.

Omsætningen for aktiehandel landede i første kvartal på 4,19 mia. dollar, hvilket er rekord for storbanken. Her var der blandt analytikere ventet 3,8 mia. dollar.

Til gengæld har markedsuroen også gjort det svært for bankens investeringsforretning at vokse, da kunderne holder igen med store opkøb og finansieringsaftaler, lyder det.

Her faldt indtægter 8 pct. til 1,91 mia. dollar, hvor der var ventet 2,03 mia. dollar.

Samlet løb indtægter dog op i 15,06 mia. dollar mod ventede 14,76 mia. dollar blandt analytikere ifølge Bloomberg News. Indtjeningen per aktie landede på 14,12 dollar mod 11,58 dollar for samme periode sidste år.

I forbindelse med regnskabet lyder det samtidig, at bestyrelsen har godkendt aktietilbagekøb for op til 40 mia. dollar.

Goldman Sachs-aktien stiger oven på regnskabet med 1,8 pct. til 503,44 dollar i formarkedet.

.\\˙ MarketWire