Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens obligationer: Danske renter endte i status quo mens amerikanske fortsatte ned

14/4 17:16

De danske statsrenter gjorde små hop mandag, men til sidst udeblev den store ændring. Det skete på en dag, hvor indikationerne for obligationsmarkedet ellers strittede i begge retninger.

Det skyldes fald i de lange amerikanske renter oven på flere stigninger i sidste uge, samtidig med at aktierne steg. Samtidig faldt renterne i Danmark fredag, mens de omvendt steg i USA.

Kapitalflugten førte fredag til let stigende renter i Danmark først på dagen, men ud på eftermiddagen gik den udvikling i sig selv. Renten på den ledende tiårige danske statsobligation endte således i 2,45 pct., som var det samme som før weekenden.

Sideløbende er den amerikanske rente sunket markant, når man sammenligner med dansk lukketid fredag.

Renten i USA var helt oppe i 4,59 pct. en overgang fredag, men siden blev der gydet lidt olie på vandene fra Susan Collins, der er chef for den amerikanske centralbanks lokale afdeling i Boston. Hun pegede i et interview med Financial Times på, at Federal Reserve, som den amerikanske centralbank hedder, er helt klar til at gribe ind og stabilisere de finansielle markeder, hvis de kommer ud af kontrol.

Det sendte igen renterne lidt ned til et slutniveau på 4,49 pct. - 7 basispoint højere end torsdag. Mandag bakkede de yderligere, så den tiårige T-bond-rente var faldet til 4,40 pct. klokken 17. Det er 16 basispoint under niveauet ved dansk lukketid fredag.

På aktiemarkedet var der stigninger både i Danmark og Europa, og det samme var tilfældet i USA, da markedet åbnede ud på eftermiddagen. Det hænger sammen med en varslet midlertidig pause i tolden på elektronik som telefoner, computere og mikrochips fra Kina til USA.

.\\˙ MarketWire