Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandora spås vækst i første kvartal af Jyske Bank: Anbefalingen hæves til "køb"

15/4 08:41

Pandora går ingen vækstopbremsning i møde i første kvartal, lyder vurderingen fra Jyske Bank, der ser prissætningen for aktien som interessant efter en længere periode med kursfald.

Samtidig ser banken fortsat gode muligheder for en solid udlodning på op til godt 7 pct. af den nuværende markedsværdi på grund af fortsat stærke pengestrømme og god fleksibilitet på omkostningssiden.

På den baggrund løftes anbefalingen til "køb" fra "hold", mens kursmålet skæres til 1200 kr. fra 1300 kr.

Det fremgår af et analysenotat fra banken tirsdag.

- Pandora er dog ikke immun over for en nedgang i privatforbruget, og den seneste tids svaghedstegn fra USA kombineret med de stigende toldsatser øger alt andet lige usikkerheden omkring selskabets forventninger, skriver analytiker Janne Vincent Kjær.

- Pandora har dog tidligere formået at styre flot igennem makroøkonomisk modvind, hvor salget har vist sig at være mere modstandsdygtigt, end vi umiddelbart havde frygtet - og indtil videre er der ikke noget, som indikerer, at den svage forbrugertillid i USA har sat sig i Pandoras salgstal for første kvartal, fortsætter hun.

Pandora-aktien steg mandag med 1,8 pct. til 949,20 kr., men smykkeaktien er fortsat faldet med 10,7 pct., siden USA's præsident, Donald Trump, den 2. april annoncerede massive toldsatser på varer fra hele verden.

.\\˙ MarketWire