Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bank of America overgår forventninger og stiger i formarkedet

15/4 13:00

Bank of America overrasker positivt med indtjeningen i første kvartal.

Det justerede overskud per aktie landede i kvartalet på 90 cent, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 82 cent.

- Vi havde et godt første kvartal med en indtjening per aktie på 0,90 dollar mod 0,76 dollars sidste år. Dette afspejlede vækst i nettorente- og gebyrindtægter, mens salg og trading leverede sit 12. kvartal i træk med vækst i omsætningen i forhold til året før. Vores erhvervskunder har klaret sig godt, og forbrugerne har vist modstandskraft, siger bankens direktør Brian Moynihan i regnskabet.

- Selvom vi potentielt står over for en skiftende økonomi i fremtiden, mener vi, at de disciplinerede investeringer, vi har foretaget i vækst af høj kvalitet, vores forskelligartede virksomheder og teamets ubarmhjertige fokus på ansvarlig vækst vil forblive en kilde til styrke, tilføjer han.

På bundlinjen kan banken fremvise et overskud for kvartalet på 7,4 mia. dollar mod 6,7 mia. dollar i samme kvartal året før.

Den vigtige post for nettorenteindtægter endte i kvartalet på 14,44 mia. dollar mod estimeret 14,36 mia. dollar af analytikerne.

Og kvartalets nedskrivninger opgøres til 1,5 mia. dollar. Her havde analytikerkorpset skønnet 1,53 mia. dollar.

Bank of America-aktien stiger 2,0 pct. i formarkedet.

.\\˙ MarketWire