Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Novo får sænket kursmålet hos Barclays på ventet Wegovy-skuffelse

16/4 14:36

Novo Nordisk har fået skåret kursmålet hos den britiske storbank Barclays, der finder det usandsynligt, at en bedring i antallet af udskrevne recepter på vægttabsmidlet Wegovy vil indfinde sig inden sommer.

Det skriver bankens analytiker Emily Field i et notat ifølge Bloomberg News.

På den baggrund er salgsestimatet for Wegovy blevet sænket til 10 pct. under konsensus, der ifølge Bloomberg News er på 19,3 mia. kr. i første kvartal.

Kursmålet sænkes til 700 kr. fra 900 kr., mens den positive anbefaling "køb" fastholdes.

Emily Field forklarer det sænkede kursmål med, at en fordobling af den nuværende kurs synes usandsynlig "givet den nuværende potentielle bane for katalysatorerne".

Novo fremlægger sit regnskab for første kvartal 7. maj.

Aktien i Novo Nordisk sætter sig onsdag 0,5 pct. til 423,50 kr.

.\\˙ MarketWire