Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Volvo stiger trods toldpres på det amerikanske marked - solid ordrebog trækker op

23/4 11:39

Svenske Volvo kan mærke den amerikanske toldmur og har derfor nedjusteret forventningen til salget i Nordamerika.

Det viser lastbilproducentens regnskab for første kvartal onsdag.

I årets første tre måneder faldt salget i Nordamerika med 13 pct., og ifølge Volvo skyldtes det blandt andet udsigten til told på biler, som gjorde kunderne afventende.

Det har også fået Volvo til at sænke sin prognose for salget i Nordamerika til 275.000 lastbiler mod tidligere ventet omkring 300.000.

Driftsindtjeningen dykkede også mere end ventet i kvartalet og endte på 13,3 mia. svenske kr. mod 18,2 mia. svenske kr. i samme kvartal året inden.

Volvo annoncerede i weekenden, at selskabet vil afskedige op mod 800 medarbejdere på sine fabrikker i USA.

Regnskabet sendte i første omgang aktien ned med op mod 2,8 pct., men den er ud på formiddagen vendt rundt.

Flere analytikere fremhæver da også, at det europæiske marked omvendt er stærkt og at marginerne nærmer sig niveauet fra før coronapandemien. Det skriver Bloomberg News.

Aktien stiger ved middagstid 1 pct. til 253,70 svenske kr.

.\\˙ MarketWire