Zealand Pharma har indrulleret første deltager til nyt studie med kronjuvel
24/4 07:07
Zealand Pharma har indrulleret sin første deltager til et fase 2b-studie med vægttabskandidaten Petrelintid.
Det oplyser det danske biotekselskab i en meddelelse til fondsbørsen torsdag.
I studiet Zupreme-2 vil tre doser med Petrelintid på op til 9 mg blive testet over 28 uger.
Indrulleringen ventes gennemført i andet halvår af 2025.
Zealand Pharma indtrådte i marts i et partnerskab med den schweiziske medicinalgigant Roche om Petrelintid. Aftalen har en potentiel værdi af op mod 5,3 mia. dollar og står desuden til at få 50 pct. af over- eller underskuddet fra salget i USA og Europa, mens biotekselskabet vil modtage royalties for salget i resten af verden.
.\\˙ MarketWire