Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Finsk FLS-rival overrasker positivt med ordreindgangen i første kvartal

24/4 08:12

Den finske mineudstyrsproducent Metso, der konkurrerer med danske FLSmidth, kunne i første kvartal notere en overraskende stærk indgang af ordrer.

Det opvejer for både et salg og indtjening under forventning, fremgår det af estimater indsamlet af Bloomberg News.

- Vores præstation i første kvartal var solid trods en stigende usikkerhed og turbulens frem mod enden af perioden. Vores ordreindtag voksede sammenlignet med sidste år, og vores lønsomhed fastholdt et godt niveau, selv om salget var lidt lavere end i sammenligningsperioden, siger topchef Sami Takaluoma i regnskabet.

Metso venter fortsat, at markedsaktiviteten inden for forretningsområderne Minerals og Aggregates vil holde niveau - dog med det forbehold, at den nuværende toldsituation "potentielt kan påvirke den globale økonomiske vækst og markedsaktivitet".

Ordreindgangen nåede i første kvartal op på 1,41 mia. euro, mens analytikere adspurgt af Bloomberg News havde regnet med 1,37 mia. euro.

Omsætningen i perioden lød på 1,17 mia. euro, men her var ventet 1,23 mia. euro. Heller ikke indtjeningen på 170 mio. euro kunne leve op til forventningerne, der lød på 186,4 mio. euro.

På justeret basis landede driftsoverskuddet på 193 mio. euro - ligeledes en skuffelse sammenlignet med konsensus på 202,3 mio. euro.

.\\˙ MarketWire