Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Boozt melder om usikkert marked og skærer stor luns af prognosen

24/4 17:55

Boozt har langt fra fået den start på 2025, som modeplatformen havde håbet på. Det fremgår af kvartalsregnskabet, der viser behersket fremgang på toplinjen og et spinkelt millionoverskud på driften.

Samtidig nedjusterer Boozt forventningerne til 2025, og her kan USA's præsident Donald Trumps handelspolitik formentlig have spillet ind, om end den amerikanske præsident ikke nævnes ved navn i regnskabet.

- De første 2025-udsigter, der blev udsendt den 7. februar, forudsatte et fortsat udfordrende, men stabilt marked. Men siden da er det nordiske detailhandelslandskab blevet mere og mere usikkert, hovedsageligt på grund af øget geopolitisk uro.

- For at illustrere denne volatilitet, har Boozts handelsresultater i april til dato svinget betydeligt som følge af de øgede handelsspændinger, lyder det i kvartalsregnskabet.

Boozt er desuden ramt af en styrkelse af den svenske kroner som i sig selv påvirker nettoomsætningen negativt med cirka 3 pct.point, hvis altså kronen forbliver i det nuværende niveau.

Og da størstedelen af Boozts omkostninger afholdes i svenske kroner koster det også omkring 1 pct.point målt på modeplatformens overskudsgrad, eller EBIT-margin.

LILLE DRIFTSOVERSKUD

For hele 2025 venter Boozt nu en omsætningsvækst på 0-6 pct. og en justeret EBIT-margin på 4,5-5,5 pct.

Tidligere lød prognosen på en omsætningsvækst på 4-9 pct. og en justeret EBIT-margin på 5,8-6,5 pct.

I første kvartal var den justerede EBIT-margin 2,3 pct.

Omsætningen steg i kvartalet med 2 pct. til 1652 mio. svenske kr. fra 1614 mio. svenske kr., mens driftsresultatet blev vendt til et overskud på 5 mio. svenske fra et underskud på 3 mio. svenske kr. i samme periode sidste år.

Topchef og stifter Hermann Haraldsson hæfter sig ved, at selskabet i kvartalet har taget væsentlige skridt i forhold til at høste frugterne af kunstig intelligens. Han er desuden glad for kundernes modtagelse af satsningen på produkter, der favner mere bredt ud over mode og ligger mere i stormagasingenren.

- Samlet har vores handlinger stillet os i en stærk finansiel, driftsmæssig og omkostningsmæssig position, til når markedet vender, siger Hermann Haraldsson ifølge regnskabet.

Tabel over Boozts regnskab for første kvartal af 2025:

Mio. kr. (SEK)
Q1 2025Q1 2024FY 2024
Nettoomsætning
165216148244
EBIT5-3452
Justeret EBIT
3820473
Justeret EBIT-margin (%)
2,31,25,7
Nettoresultat42342

Boozts forventninger til 2025:


Ved Q1 2025Før Q1 2025
Omsætningsvækst i (%)
0-6
4-9
Justeret EBIT-margin i (%)
4,5-5,5
5,8-6,5


.\\˙ MarketWire