Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Boozt har høje forventninger til AI: En fordobling om fem til syv år er drømmen

25/4 11:30

Forventningerne til kunstig intelligens er høje hos onlinestormagasinet Boozt.

Her har man i starten af året valgt at gennemføre en nedskæring på 10 pct. af selskabets fastansatte for at omfavne AI.

Og der er meget mere at hente fra den evigtudviklende teknologi, fortæller Hermann Haraldsson, administrerende direktør i Boozt, til MarketWire.

Funktionerne fra den populære teknologi er da også mange. Boozt anvender nemlig teknologien på tværs af sin forsyningskæde. Det sker i form af AI-genererede produktbeskrivelser på flere sprog, AI-understøttet kundeservice til hurtigere håndtering af forespørgsler og inden for markedsføring.

Også bag kulissen anvendes AI - blandt andet hos Boozts udviklere, der bruger teknologien til at skrive og forfine kode. På samme måde bruges den kunstige intelligens til at behandle betalinger, til lagerplanlægning og inden for logistik, oplyser selskabet.

Det er imidlertid kun begyndelsen, forklarer Hermann Haraldsson:

- Mit drømmescenarie ville være, at vi var dobbelt så store om fem til syv år, men uden at øge antallet af medarbejdere markant, siger han, inden han og tilføjer:

- Det kommer ikke til at ske, men det er det potentiale, jeg ser frem til.

Netop de manuelle processer i Boozt vil kunne blive effektiviseret kraftigt gennem brugen af AI, forklarer han videre.

Kunstig intelligens er i en rivende udvikling, og derfor er der også stadig "masser at komme efter".

- Der kommer jo en opdatering måske hver tredje måned, hvor man siger "wow, hvad skete der her?", siger topchefen.

.\\˙ MarketWire