Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, DSV og Jyske Bank

29/4 06:32

BØRSEN

FINANSPROFILER BLIVER MISBRUGT TIL INVESTERINGSSVINDEL

På sociale medier figurerer ulovlige annoncer, hvor kriminelle via falske profiler franarer brugere personlige oplysninger til investeringssvindel. Chef for investeringsbekæmpelse ser et stigende problem. (Forside, side 2)

TOPLEDER MENER TRUMPS VÆRDIKRIG GIVER GOD MENING

Det har vakt kritik, at virksomheder taler om deres arbejde med diversitet på en anden måde, efter Trump erklærede krig mod mangfoldighed. Men det giver god mening at gøre, siger international topleder i en opsigtsvækkende udmelding. (Side 6-7)

SALLING GROUPS VIGTIGSTE OPGAVE BLIVER LETTISK MILLIARDOPKØB

Efter rekordår står Salling Groups forholdsvis nye topchef med en stor opgave i at integrere den lettiske dagligvaregigant Rimi i forretningen. Samtidig vil han kæmpe for at få dagligvarepriserne ned. (Side 8)

C25-AKTIER I FARE FOR RISIKO FOR SKUFFENDE NEDJUSTERINGER

Toldkrig truer med at udløse nedjusteringer blandt C25-selskaberne i den danske regnskabssæson, der nærmer sig. (Side 12)

JYSKE BANK-RETSSAG OM NEGATIVE RENTER NÆRMER SIG AFSLUTNING

Forbrugerombudsmanden og Jyske Bank tørner sammen i en retssag, som den ene part mener, kan få vidtrækkende konsekvenser. (Side 13)

ENERGIKONCERN FÅR MILLIARDUNDERSKUD

For andet år i træk ender energikæmpen Andel med et underskud. Selv om 2025 også vil være turbulent, stiler topchefen efter at vende skuden i år. (Side 14)

DSV FÅR NØGLERNE TIL DB SCHENKER

Det er mere end et halvt år siden, at DSV offentliggjorde det historisk store opkøb af DB Schenker. Nu overtager DSV det tyske firma og kan sætte ord på forventningerne. (Side 16)

MAPSPEOPLE VIL PILLES AF BØRSEN EFTER FALD PÅ NÆSTEN 90 PCT.

Mapspeople forlader børsen efter vigende opbakning. Canadisk vækstinvestor har købt aktiemajoritet i First North-selskab. (Side 17)


BERLINGSKE BUSINESS

FINANSMARKEDET HAR SIMPELTHEN UNDERVURDERET TRUMP

Voldsomheden af handelskrigen er kommet bag på verden. To ord kan beskrive Trumps første 100 dage: usikkerhed og uforudsigelighed. Toldkrigen har taget investorerne på sengen, og aktiemarkedet har fået den næstdårligste start på en ny præsidentperiode nogensinde. (Forside, side 4-7)

SALLING SLÅR COOP PÅ ALLE FRONTER I DANSK SUPERMARKEDSKRIG

Det går godt for Salling Group med kæderne Netto, Føtex og Bilka. Snart er Danmarks største supermarkedskoncern dobbelt så stor som den gamle ærkerival Coop. (Side 8)

HUAWEI TROR PÅ COMEBACK MED NY SUPERCHIP TIL KUNSTIG INTELLIGENS

Den kinesiske techgigant Huawei går efter at matche den amerikanske rival, Nvidias superkræfter og kæmpe sig uden om amerikanske sanktioner, der skal stække et højteknologisk Kina. (Side 10)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ANALYTIKERNE HOLDER ØJE MED FIRE TING I CARLSBERGS REGNSKAB

Carlsberg udgør en sikker havn i det stormvejr, verden lige nu befinder sig i, vurderer analytikere. Analytikerne holder øje med flere ting forud for offentliggørelsen af bryggeriets tal for første kvartal. (Forside, side 6-7)

DANMARKS STØRSTE DAGLIGVAREKONCERN ER KLAR TIL FLERE OPKØB

Omsætningen hos Salling Group med Netto, Føtex og Bilka voksede med 3 pct. i 2024 - et år med hård dyst og usikkerhed. På samme tid melder selskabets ledelse om, at der er opnået den højeste markedsandel i Danmark nogensinde. (Side 2)

STORINVESTOREN CIP ER I TRUMPS SKUDLINJE

Energiinvestoren Copenhagen Infrastructure Partners har skudt penge i en milliardhavmøllepark i USA. Projektet risikerer at blive ramt af samme modstand fra den amerikanske regering, som har sendt det norske milliardprojekt Empire Wind i dørken. (Side 5)

TOPFORSKERE: NOVOS FEDMEPILLE HAR FORDELE OVER ÆRKERIVALENS

Der er bedre viden om fordelene ved Novo Nordisks vægttabspille sammenlignet med Eli Lillys, siger førende forsker inden for feltet. (Side 7)

.\\˙ MarketWire