GN laver prisstigninger på omtrent 10 pct. på gamingudstyr og headsets i USA
1/5 09:44
GN gennemfører som en del af planen for at modvirke effekterne af handelskrigen prisstigninger på 10 pct. på en række udvalgte produkter fra Gaming og Enterprise på markedet i USA.
Det oplyser Peter Karlstromer, der er administrerende direktør hos det danske selskab, efter onsdagens sene regnskab for første kvartal.
- Den blandede prisstigning er omkring 10 pct. for både Enterprise og Gaming. Vi tager det produkt for produkt for at finde den rette balance, siger topchefen til MarketWire.
- Vi kigger naturligvis også på styrken af vores udbud for at fastslå, hvor vi kan gennemføre stigningerne. Det er vigtigt. Der er adskillige lande, hvor der lige nu er mindre toldsatser, der stadig har en 10 pct. stigning, i forhold til hvor vi startede året. Derfor tror vi, at det er den rette balance, fortsætter han.
Ud over prisstigningerne har GN også sat tempo på flytningen af produktion af gamingudstyr og headsets fra Kina til omkringliggende lande i Asien, og endelig sætter selskabet også gang i sparetiltag på tværs af selskabet.
.\\˙ MarketWire