Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank leverer forrygende regnskab - aktien ligger solidt i top af C25

2/5 11:36

Det er svært at finde hullerne i osten i Danske Banks regnskab for de første tre måneder af 2025, hvor indtægterne på renter, gebyrer og handel rammer over de ventede niveauer.

Fredag ved middagstid er investorerne ikke i tvivl om, hvordan regnskabet skal bedømmes. Danske Bank-aktien har placeret sig i toppen af det danske eliteindeks med et plus på 3,8 pct.

Der er da umiddelbart heller ingen slinger i valsen, når talen falder på kunderne, hvor nedskrivningsposten fortsat er næsten historisk lav.

Og trods øget usikkerhed på grund af den verserende globale handelskrig med øgede toldsatser på varer, der skal til det amerikanske marked, så fastholder Danske Bank forventningerne til hele året og følger i slipstrømmen på en række regnskaber fra andre banker eksponeret i Norden. Også her ligger årsagen i en solid nordisk økonomi:

- Krystalkuglen er tåget, men Danske Bank fastholder - som ventet - prognosen for 2025. Ligesom mange andre banker, f.eks. Nordea, så fremhæver Danske Bank også stor modstandsdygtighed i de nordiske virksomheder. Så handelskrigen er altså ikke at spore i nedskrivningerne i det her kvartal, siger Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank.

Danske Bank har i kvartalet hensat en ekstra halv milliard kroner til handelskrigen, så der nu samlet er 1,2 mia. kr. på den post. Det er til områderne mining, automotives, "shipping, olie og gas", "pulp, papir og kemikalier" og kapitalgoder.

Om den øgede økonomiske usikkerhed og en potentiel risiko for recession for USA's vedkommende, forventer banken en mere moderat påvirkning på væksten i Europa, herunder i de nordiske lande.

- Handelskrig og toldforhøjelser vil sandsynligvis lægge en dæmper på væksten i de nordiske lande, men der er stadig grundlag for en fornuftig økonomisk udvikling hjulpet på vej af lavere renter, stigende realindkomster og fortsat vækst på eksportmarkederne uden for USA, siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, i regnskabet.

Af andre positive elementer kan nævnes, at Danske Banks omkostninger falder med 1 pct. i kvartalet i forhold til perioden sidste år - og at kapitalprocenten på 18,4 pct. rammer over analytikernes forventningerne, der inden regnskabet lå på 17,8 pct.

Tabel over Danske Banks regnskab for første kvartal 2025:

Mio. kr.
Q1 25
Q1 25(e)
Q1 24
FY 25 (e)
FY 24
Nettorenteindtægter
9020
88509142
36.104
36.697
Nettogebyrindtægter
3658
3574
3376
15.079
14.912
Handelsindtægter882
750
769
2905
2668
Indtjening fra forsikringsaktiviteter
201
225
492
1506
1387
Indtægter i alt
13.931
13.626
13.995
55.429
56.405
Omkostninger i alt
6291
6330
6337
25.941
25.736
Res. før nedskrivninger
7641
7292
7618
29.483
30.669
Nedskrivninger50
195101
956
543
Resultat før skat
7591
7072
7517
28.578
31.212
Nettoresultat5757
5300
5629
21.503
23.629
Udbytte per aktie/kr.
-
--19,6028,70

Danske Banks forventninger til 2025:

Mia. kr.
Ved Q1
Ved FY 24:
Indtægter i alt
en smule lavere end i 2024
en smule lavere end i 2024
Omkostninger
op til 26
op til 26
Nedskrivninger på udlån
cirka 1
cirka 1
Nettoresultat
21-23
21-23

Analytikernes forventninger:

Mia. kr.
25(e)
26(e)
27(e)
Omkostninger
25.941
26.089
26.547
Nettoresultat
21.503
21.693
22.110

(e) = Medianestimat indsamlet af Danske Bank blandt op til 14 analytikere frem til den 14. april.

.\\˙ MarketWire