Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Oliekartel fremrykker møde og sender oliepriserne i bakgear

2/5 16:44

Et fremskyndet møde om olieproduktionen i Organisationen af Olieeksporterende Lande med allierede lægger fredag eftermiddag pres på oliepriserne.

På dagsordenen ved mødet er produktionsforhøjelser i organisationen, der samlet er kendt som Opec+. Mødet er blevet fremrykket til lørdag fra mandag, skriver Bloomberg News.

Udsigten til et højere udbud sætter priserne under pres. Fredag eftermiddag koster en tønde af nordsøolien Brent 61,46 dollar mod 62,18 dollar tidligere på dagen, mens en tønde af den amerikanske WTI-olie koster 58,55 dollar fra 59,32 tidligere.

Opec+ har i længere tid frivilligt skåret i sin produktion for at understøtte oliepriserne, mens organisationen har udskudt en planlagt forhøjelse af selvsamme produktion. Nu er forventningen imidlertid, at Opec+ vil åbne mere for sluserne fra juni.

- Markedets umiddelbare reaktion er, at fremskyndelsen for mødet er lig med en fremskyndelse af produktionsforøgelsen, siger analytiker Jon Byrne fra Strategas Securities til Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire