Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens obligationer: Rentestigning efter stærk amerikansk jobrapport

2/5 17:00

En stærkere end ventet amerikansk jobrapport var fredag med til at sende renterne i vejret.

Fredag steg renten på den toneangivende tiårige statsobligation med 6 basispoint til 2,39 pct. Dermed endte ugen med en lille rentestigning på 1 basispoint.

Renten fik et løft fredag eftermiddag, hvor det amerikanske arbejdsmarked ikke viste nogen tegn på opbremsning.

Jobskabelsen uden for landbruget landede i april på 177.000 job, mens forventningen var et fald til 138.000 fra 185.000 måneden før.

Til trods for den positive overraskelse mener chefstrateg Mikael Olai Milhøj fra Sterna Capital Partners, at man skal passe på med at lægge for meget i rapporten.

- Selv om jobrapporten er én af de første vigtige offentliggørelser, der dækker perioden, efter Trump annoncerede sin store handelskrig 2. april, er den i virkeligheden fortsat en gammel nyhed, skriver chefstrategen.

Tidligere fredag tog inflationen opmærksomhed, hvor opgørelsen over de europæiske forbrugerpriser viste en årsstigning på 2,2 pct. mod en ventet stigning på 2,1 pct.

Også kerneinflationen steg mere end ventet med 2,7 pct. mod et estimat på 2,5 pct., hvilket dog ikke ændrer økonomernes forventning til ECB's gøren og laden.

- Vi ser stadig, at døren står åben for videre rentenedsættelser fra ECB. Det er bestemt ikke umuligt, at ECB trækker et par yderligere rentenedsættelser op af hatten i år til trods for dagens højere inflationstal, siger cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank i en kommentar.


.\\˙ MarketWire