Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens danske avisuddrag med Dencam, ekspansion og Venstre-profil

5/5 07:09

BØRSEN

FYNSK VIRKSOMHED BLØDER
I 2023 spandt maskinerne livligt hos den sydfynske industrivirksomhed Dencam, hvor 250 medarbejdere producerede forme og værktøj til vindmølleproducenter. I 2025 er ordrebogen stort set tom, og medarbejderstaben er barberet ned til 80, mens Dencam ser ind i et år med et dyk i omsætning på 50 pct. (forside + 6-7)

TRUMP FLIRTER ENDNU ENGANG MED MILITÆR MAGT
Donald Trump har i et interview med NBC NEWS endnu engang ikke udelukket at bruge militær magt i Grønland. (Side 8)

STØRSTE INDKOMSTSTIGNING I 10 ÅR
Spritnye tal fra Danmarks Statistik viser, at den gennemsnitlige A-indkomst før skat steg med 16.000 kr. pr. person i 2024, hvilket er den største stigning i 10 år. Den gennemsnitlige A-indkomst lød på 349.100 kr. pr. person i 2024. (Side 16)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSKE ECCO SKIFTER ENDNU ENGANG UD I USA
Den danske skokoncern Ecco skifter for anden gang på halvandet år chefen ud i USA, hvor salget faldt med 14 pct. i 2024. (Side 18)

FINANSTILSYNET VIL UNDERSØGE FORSIKRINGSSELSKABER
Finanstilsynet advarer forsikringsselskaber mod urimelig prissætning over for loyale privatkunder og varsler en undersøgelse. Det sker efter en rapport fra Konkurrencerådet, som viser, at selskaberne tjener mest på kunder med lang anciennitet. (Side 21)

FLYING TIGER MED PLAN OM INTERNATIONAL EKSPANSION
Gældsplagede Flying Tiger Copenhagen fortsætter sin internationale ekspansion og åbner fire nye butikker i Canada i 2025 via en aftale med Fox Group. Samtidig har kædens ejer, Zebra A/S, nu over 1000 butikker globalt efter massiv vækst i Asien og Mellemøsten. (Side 23)


BERLINGSKE BUSINESS

VENSTRE-PROFIL KÆMPER MOD DIREKTIVER HAN SELV HAR INDFØRT
Venstre-profilen Morten Løkkegaard, der er medlem af Europa-Parlamentet, mener, at nye EU-direktiver og -forordninger, der skader danske virksomheder, skal stoppes. Alligevel stemte han selv i 2022 og 2023 for både CSRD og CSDDD, der er to af de mest omfattende direktiver om rapporteringskrav til europæiske virksomheder. (Forside + side 4)

DANSKERNE KAN SLET IKKE FÅ NOK AF E-HANDEL
Nye tal fra Nets, der administrerer Dankortet, viser, at danskerne køber flere og flere ting på internettet fra udenlandske butikker, hvor særligt varer fra Kina har haft markant vækst. (Side 2)

TIKTOK FÅR MILLIARDBØDE FOR ULOVLIG LAGRING AF EUROPÆISKE BRUGERDATA
TikTok har fået en bøde på fire mia. kr. af Irlands datatilsyn (DPC) for at lade kinesiske ansatte få adgang til europæiske brugeres data, hvilket er i strid med EU’s regler. (Side 5)


.\\˙ MarketWire