Internationale aviser med Mattel, CATL og Shell
6/5 06:32
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
OPENAI DROPPER PLAN OM AT KONVERTERE TIL EN PROFITORIENTERET FORRETNING
OpenAI vil forblive under kontrol af gruppens nonprofit-afdeling, idet ChatGPT-producenten vender kursen 180 grader efter intens kritik fra Elon Musk over planer om at konvertere til en profitorienteret virksomhed. Kunstig intelligens-virksomheden, der for nylig rejste kapital i en værdiansættelse på 260 mia. dollar, vil omdanne det eksisterende profitorienterede datterselskab til en almennyttig virksomhed, hvilket vil ophæve det nuværende loft over de afkast, som investorer kan modtage, men samtidig giver nonprofitorganisationen med den ultimative kontrol. (OPENAI DITCHES PLAN TO CONVERT TO FOR-PROFIT BUSINESS)
CREDIT SUISSE BETALER MILLIONBØDE FOR AT HAVE HJULPET AMERIKANERE MED AT SKJULE MERE END 4 MIA. DOLLAR
Credit Suisse har accepteret at betale 511 mio. dollar og erklæret sig skyldig i at have hjulpet amerikanske skatteydere med at skjule mere end 4 mia. dollar fra myndighederne i henhold til en aftale med det amerikanske justitsministerium. Samtidig indrømmer banken at have overtrådt en aftale indgået for et årti siden af lignende årsager. (CREDIT SUISSE TO PAY $511MN OVER HELPING AMERICANS HIDE MORE THAN $4BN)
MATTEL FREMSKYNDER FLYTNING AF PRODUKTIONEN FRA KINA GRUNDET TOLDSATSER
Legetøjsproducenten bag Barbie-dukker og Uno-kortspil, Mattel, har suspenderet forventningerne og advaret om højere priser for amerikanske forbrugere, da de konfronteres med omkostningerne fra den amerikanske præsident Donald Trumps toldsatser. Det "volatile makroøkonomiske miljø og den udviklende amerikanske toldsituation" har gjort det vanskeligt at forudsige forbrugernes adfærd og salget frem til og med den afgørende julehandel i år. (MATTEL QUICKENS EFFORT TO MOVE PRODUCTION FROM CHINA AS TARIFFS HIT TOYS)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
PALANTIR HÆVER FORVENTNINGERNE GRUNDET FORTSAT EFTERSPØRGSEL EFTER AI
Palantir Technologies har øget forventningerne til hele året efter et højere overskud og omsætning i første kvartal, drevet af en fortsat massiv efterspørgsel efter deres kunstig intelligens-produkter. Virksomheden drager fordel af et skift mod implementering af koncernen software, der administrerer og analyserer store mængder data. (PALANTIR TECHNOLOGIES RAISES OUTLOOK ON CONTINUED AI DEMAND)
FORDS OVERSKUD I FØRSTE KVARTAL FALDT 64 PCT. - FORVENTNINGERNE SUSPENDERES
Produktionsstop og en urentabel elbilforretning udslettede næsten Fords nettooverskud i første kvartal, Leverancerne faldt med 7 pct. til 971.000 i løbet af de tre måneder. Den justerede indtjening før skat faldt til 1 mia. dollar, fra 2,8 mia. dollar året før. Resultatet overgik dog både analytikernes og Fords egen prognoser fra februar. (FORD’S FIRST-QUARTER PROFIT DROPS 64%; SUSPENDS OUTLOOK)
CATL INDSENDER FORELØBIGT PROSPEKT FOR BØRSNOTERING I HONGKONG
Den kinesiske batterigigant Contemporary Amperex Technology har indsendt et foreløbigt prospekt til Hong Kong Exchange for en sekundær børsnotering i et forsøg på at udnytte det hurtigt voksende marked for elbiler. Analytikere vurderer, at kapitalrejsningen kan blive den største siden Bytedance-rivalen Kuaishou Technologys børsintroduktion på 5,4 mia. dollar i 2021. CATL er allerede noteret på ChiNext-listen på Shenzhen Stock Exchange og har en markedsværdi på omkring 140,3 mia. dollar. (CATL FILES INITIAL PROSPECTUS FOR HONG KONG LISTING)
THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)
KØB AMERIKANSK- NEJ TAK, SIGER EUROPA
En skiftende opfattelse af USA grundet præsident Trumps handelskrig får europæere til at vende sig afgørende væk fra amerikanske varer og tjenesteydelser. Mange europæiske forbrugere er begyndet at undgå amerikanske produkter og tjenesteydelser, hvilket synes at være et definitivt og potentielt langsigtet skifte væk fra at købe amerikanske produkter. Tesla og McDonald's mærker allerede modstanden. (BUY AMERICAN? NO THANKS, EUROPE SAYS, AS TARIFF BACKLASH GROWS.)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
SHELL OVERVEJER MULIGT BUD PÅ BP EFTER AKTIEKURSFALD
Shell overvejer et muligt overtagelsesbud på BP, hvis aktierne i den børsnoterede olierival fortsætter med at falde. Oliegiganten, der er Storbritanniens tredjestørste børsnoterede selskab, siges at arbejde på et potentielt bud, men afventer fortsatte olieprisfald, der kan lægge pres på BPs værdiansættelse. (SHELL ‘WEIGHS UP POSSIBLE BID FOR BP’ AFTER SHARE PRICE DECLINE)
THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)
AMERIKANSKE MEDIEAKTIER FALDER PÅ WALL STREET EFTER TRUMPTRUSSEL OM FILMTOLD
Aktier i amerikanske streaming- og produktionsselskaber faldt mandag, efter at Donald Trump sagde, at han vil indføre 100 pct. told på film produceret i udlandet. Der er et skridt, der vil øge omkostningerne for Hollywood-studier kraftigt. Trumps udmelding på Truth Social-platformen genopliver bekymringer om den amerikanske præsidents handelspolitik og dens indvirkning på verdensøkonomien. (US MEDIA STOCKS SLIDE ON WALL STREET AFTER TRUMP THREATENS MOVIE TARIFFS)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
ITA FORVENTER FREMGANG
Det italienske flyselskab ITA Airways har forladt tabszonen, efter at have noteret et lille overskud før skat 2024. Men der er stadig mange udfordringer, og integrationen i Lufthansa-gruppen er stadig afventende (ITA SIEHT SICH IM AUFWIND – VERFRÜHT?)
HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)
MERCEDES I NEDRYKNINGSKAMP – FARE FOR AT BLIVE UBETYDELIG PÅ SIGT
Lave salgstal, underudnyttede fabrikker og manglende efterspørgsel i Kina kan sende Mercedes-Benz ud i en truende nedadgående spiral. Brancheeksperter advarer om, at jo lavere faldet i styksalget er, desto mindre attraktivt bliver mærket for leverandører af nøgleteknologier som batterier og chips. Der er risiko for at Mercedes ubetydelig på lang sigt. (MERCEDES IM ABSTIEGSKAMPF – „ES BESTEHT DIE GEFAHR, LANGFRISTIG IN DIE BEDEUTUNGSLOSIGKEIT ABZURUTSCHEN“)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
ALIPAY OG WECHAT PAY FIK KRAFTIG STIGNING I BETALINGER PÅ LABOR DAY
Preliminære tal fra Kinas to dominerende mobile betalingstjenester, Alipay og WeChat Pay, viser stærk stigning i både antallet af transaktioner og det samlede forbrug. For Alipays vedkommende blev antallet af transaktioner og forbrug på tværs af 13 e-wallets i netværket - inklusive Hong Kong, Macau, Singapore, Pakistan og Sydkorea - fordoblet i perioden 1. til 5. maj. (ALIPAY AND WECHAT PAY SEE BOOMING INBOUND SPENDING IN CHINA FOR LABOUR DAY)
.\\˙ MarketWire