Internationale aviser med Rivian, Doordash og Lufthansa
7/5 06:32
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
ELBILPRODUCENTEN RIVIAN SÆNKER PRODUKTIONSMÅLET FOR 2025 PÅ GRUND AF TOLD
Rivian venter at levere færre elbiler i år end oprindeligt forudset. Det er det seneste tegn på den uro, som den ændrede amerikanske handelspolitik har på bilproducenter over hele verden. Virksomheden med hovedkvarter i Californien forventer at levere mellem 40.000 og 46.000 elbiler i 2025 mod hidtil 46.000 til 51.000. (EV MAKER RIVIAN CUTS 2025 PRODUCTION TARGET ON TARIFF TURMOIL)
DOORDASH KØBER DELIVEROO FOR 2,9 MIA. PUND
Doordash køber madleveringsvirksomheden Deliveroo for 2,9 mia. pund. Dermed afsluttes den britiske koncerns turbulente tid på børsen. Doordash, der er baseret i San Francisco, betaler 180 pence per aktie kontant for den britiske koncern, som har haft det svært børsnoteringen i London for fire år siden. (DOORDASH STRIKES £2.9BN DEAL FOR DELIVEROO)
TJEKKISK DOMSTOL STOPPER ATOMREAKTORAFTALE TIL 18 MIA. DOLLAR EFTER RIVALS KLAGE
En domstol har stoppet den tjekkiske regerings køb af to sydkoreanskproducerede atomreaktorer til 18 mia. dollar efter en sidste øjebliks-klage i fra konkurrerende EDF. De nye reaktorer ville have repræsenteret Sydkoreas første store oversøiske atomkraftprojekt i årevis. Nu har EDF anlagt en retssag for at blokere kontrakten. (CZECH COURT HALTS $18BN NUCLEAR REACTOR DEAL AFTER RIVAL COMPLAINT)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
TIKTOK FORSIKRER ANNONCØRER OM AT DE ER TRYGGE OMKRING FREMTIDEN
Tiktok forsøger at overbevise annoncører om deres tillid til platformens fremtid i USA under en salgspræsentation for marketingfolk i New York City tirsdag. ”Vi er absolut sikre på vores platform og på denne platforms fremtid, så vi vil fortsætte med at investere i den" lød der fra ledelsen. (TIKTOK ASSURES ADVERTISERS IT’S ‘CONFIDENT IN THE FUTURE’)
RÅDGIVERE MED FULDMAGTER UENIGE OM HARLEY-DAVIDSONS BESTYRELSESROKADE
To indflydelsesrige rådgivningsfirmaer anbefaler forskellige veje for Harley-Davidsons investorer forud for en aktionærafstemning, der skal forme motorcykelproducentens fremtid. Aktivistinvestor H Partners ønsker ikke at skille sig af med tre medlemmer af Harleys bestyrelse, som hver især har tjent i mindst 17 år, mens det andet store rådgivningsfirma Glass Lewis er nået frem til den modsatte konklusion. (PROXY FIRMS SPLIT ON HARLEY-DAVIDSON BOARD SHAKE-UP)
MASIMO SÆLGER LYDFORRETNING TIL HARMAN I EN AFTALE PÅ 350 MIO. DOLLAR
Medicovirksomheden Masimo kommer ud af et fejlslagent forsøg på at komme ind på i forbruger-lydsegmentet ved at sælge koncernens lydforretning til Harman International, der er datterselskab af Samsung Electronics. Prisen er omkring 350 mio. dollar blot tre år efter at Masimo satsede 1 mia. dollar på lydudstyr. (MASIMO TO SELL AUDIO BUSINESS TO HARMAN IN $350 MILLION DEAL)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
KINGSMILL OG HOVIS I FUSIONSFORHANDLINGER MIDT I KRITIK MOD FORARBEJDEDE FØDEVARER
Kingsmill overvejer en fusion af brødforretningen med Hovis, alt imens bageriindustrien kæmper med kritik af forarbejdede fødevarer. Associated British Foods, der er et FTSE 100-selskab, er i forhandlinger med den private equity-virksomhed Endless, der ejer Hovis, om en potentiel fusion med Allied Bakeries. (KINGSMILL AND HOVIS IN MERGER TALKS AMID PROCESSED FOODS BACKLASH)
THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/UK/BUSINESS)
STELLANTIS ADVARER OM FABRIKSLUKNINGER HVIS IKKE EU ÆNDRER REGLER FOR SMÅ BILER
Stellantis, der står bag Citroën og Renault advarer om, at de kan blive tvunget til at træffe "smertefulde beslutninger" om fremtiden for deres fabrikker i Europa, da de opfordrede EU til at vedtage mere gunstige regler for små biler. Der er behov for mere fokus på mindre, overkommelige biler i Europa, da SUV'er fortsætter med at vinde popularitet. (RENAULT AND CITROËN OWNER WARN OF ‘PAINFUL DECISIONS’ IF EU DOES NOT CHANGE RULES FOR SMALL CARS)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
LUFTHANSA-AKTIONÆRERNES TÅLMODIGHED SKRUMPER
Lufthansas bestyrelse mener, at flygiganten er på rette vej, men aktionærerne opfordrer til hurtigere fremskridt på den årlige generalforsamling. Og fagforeningsrepræsentanterne er åbenlyst internt uenige. (DIE GEDULD DER LUFTHANSA-AKTIONÄRE SCHWINDET)
HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)
OVERRASKENDE LEDELSESSKIFTE HOS BØRSNOTEREDE VONOVIA
Tysklands største ejendomskoncern, Vonovia, mister sin administrerende direktør, Rolf Buch, efter mere end tolv år i spidsen. Ledelsen overdrages til den tidligere SAP-finansdirektør Luka Mucic ved årets udgang. (ÜBERRASCHENDER FÜHRUNGSWECHSEL BEIM DAX-KONZERN VONOVIA)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
PONY.AI OG UBER VIL INTRODUCERE ROBOTTAXI I MELLEMØSTEN
Det kinesiske robottaxifirma Pony.ai slår sig sammen med den amerikanske udbyder af samkørselstjenester, Uber Technologies, og lancerer førerløse taxaer i Mellemøsten senere på året. De to virksomheder vil først implementere Pony.ais robottaxi på Ubers platform i et nøglemarked i regionen. Der er planer om ekspansion på flere internationale markeder. (PONY.AI, UBER TO OFFER ROBOTAXIS IN MIDDLE EAST)
.\\˙ MarketWire