Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Sydbank ser Ørsteds stop af Hornsea 4 som hård og lidt overraskende

7/5 08:51

Det er en hård og lidt overraskende beslutning, at Ørsted endnu engang har måttet kaste håndklædet i ringen og stoppe udviklingen af et havvindmølleprojekt.

Det vurderer Sydbanks Ørsted-analytiker Jacob Pedersen over for MarketWire, efter at energikæmpen har valgt at droppe udviklingen af det britiske havvindprojekt Hornsea 4 "i dets nuværende form".

- Det er stoppet for Hornsea 4, der løber med de store overskrifter med de ekstraomkostninger, det kommer til at pålægge Ørsted henover den næste periode, udtaler Jacob Pedersen med henvisning til de nye nedskrivninger på op til 5,5 mia. kr.

Det er ifølge analytikeren et bevis for, at med den finansielle situation Ørsted er i, er selskabet nødt til at prioritere benhårdt i forhold til hvilke projekter der arbejdes videre med.

- Hvis det er sådan, at projektøkonomien ikke er på plads, så må man finde noget andet, vurderer Jacob Pedersen.

Regnskabet byder også på flere negative overraskelser i form af flere nedskrivninger, påpeger analytikeren med henvisning til nedskrivninger i USA relateret til ståltold på 1,2 mia. kr.

Indtjeningsmæssigt er Ørsted ifølge Jacob Pedersen sluppet fint igennem målt på driftsindtjeningen på EBITDA-niveau, der i første kvartal steg til 8,87 mia. kr. fra 7,49 mia. kr. og et analytikerestimat på 8,09 mia. kr.

Sydbanks analytiker peger især på lidt større positive afvigelser i Onshore-forretningen og i Bioenergy, mens den positive overraskelse er lidt mindre i Offshore-forretningen.


.\\˙ MarketWire