Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Bioporto holder snuden i sporet med nyretest: Told skaber usikkerhed

8/5 09:37

Bioportos arbejde med at gøre sin nyretest klar til markedsføring i USA inden 2027 fortsatte i første kvartal.

Her optimerede biotekselskabet blandt andet sin lederskabsstruktur for at forbedre driftseffektiviteten frem mod den længe ventede lancering.

- Vi optimerede i første kvartal af 2025 vores lederskabsstruktur for at styrke vores operationelle effektivitet. Det bygger på de kommercielle platformsforbedring, vi foretog i 2024, hvor vi styrkede vores kommercielle struktur i USA ved at tilføje salgs- og medicinalrepræsentanter for at intensivere den efterspørgselsskabende indsats, skriver Bioporto i regnskabet.

Ambitionen er, at nyretesten NGAL sendes til godkendelse hos de amerikanske sundhedsmyndigheder Food and Drugs Administration (FDA) inden 2026 med en forventning om godkendelse inden 2027.

- Bioporto venter, at ansøgningen hos FDA kan føre til en godkendelse til klinisk brug i voksne patienter inden 2027 og åbne for, at testen kan blive distribueret kommercielt og åbne for en stor del af, hvad der estimeres at være et marked med en værdi på 3 mia. dollar om året.

En usikkerhed lurer dog for Bioporto, der først og fremmest satser på det amerikanske marked med sin nyretest.

I afsnittet om betydelige usikkerheder har selskabet nemlig indsat nye forbehold.

- Usikkerheden i USA kan påvirke selskabet negativt ved indførelsen af told eller ved forsinkelser hos FDA, skriver Bioporto i regnskabet.

USA's præsident, Donald Trump, har siden sin indsættelse truet, indført og tilbagetrukket told på en række områder og mod mange lande.

Hans sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., har dertil svunget sparekniven over det samlede amerikanske sundhedsvæsen, der også omfatter FDA. Om FDA har ministeren tidligere varslet, at ansatte godt kunne "pakke deres tasker".

I første kvartal omsatte Bioporto for 7,7 mio. kr., mens der for den justerede driftspost før af- og nedskrivninger, EBITDA, stod et underskud på 28,1 mio. kr.

Forventningerne for 2025 om en omsætning i niveauet 45-60 mio. kr. og et justeret EBITDA-underskud på 75-85 mio. kr. gentages.

.\\˙ MarketWire