Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Obligationer/åbning: Renter fortsætter op på handels- og fredshåb

12/5 08:56

Renterne på det danske obligationsmarked fortsætter op fra åbningen mandag forud for en ventet positiv åbning på aktiebørserne i Europa.

Udviklingen afspejler stigende risikoappetit hos investorerne, efter weekendens begivenheder blandt andet i Schweiz, hvor USA og Kina har haft drøftelser om en handelsaftale.

Søndag forlød det fra USA's finansminister, Scott Bessent, at der er "væsentlige fremskridt" i forhandlinger om at deeskalere toldkrigen mellem USA og Kina.

Herhjemme steg renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation fredag 5 basispoint til 2,44 pct., og mandag morgen stiger renten på papiret yderligere 4 basispint til 2,48 pct.

Der er mandag også fokus på nyt om våbenhviledrøftelserne mellem Rusland og Ukraine. Ukraine og dets allierede er klar til en våbenhvile på mindst 30 dage, der begynder mandag.

Det skrev Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, i et opslag på X efter et møde i den såkaldte koalition af villige i Ukraine s hovedstad, Kyiv, lørdag.

- De europæiske renter steg en smule fredag, men vi kan se frem til yderligere stigende renter, hvis der bliver indgået en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine, skriver analytiker Kristina Maria Sørensen fra Sydbank i en morgenkommentar.

Putin har endnu ikke givet svar, men har åbnet op for muligheden for direkte samtaler på torsdag, hvor han ikke udelukker, at en våbenhvile kunne komme på tale.

Mandag morgen viste tal fra Danmarks Statistik en uændret inflation i Danmark på 1,5 pt. til april.

Ellers er der ingen større nøgletal i kalenderen fra hverken eurozonen eller fra USA mandag.

.\\˙ MarketWire