Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Obligationer/tendens: Udsigt til stort set uændret rente efter to dages hop

13/5 07:30

Efter et par dage med stigende rente - fredag på grund af spekulationer i en toldaftale mellem Kina og USA og mandag efter en foreløbig toldaftale - er der tirsdag udsigt til mere ro på renten. Den ledende rente ventes umiddelbart uændret måske med et lille hop.

Dagens vigtigste nøgletal er inflationen for april fra USA, der lander kl. 14.30.

I weekenden blev Kina og USA enige om at sætte toldkrigen på pause i 90 dage og samtidig sænke tolden på hinandens varer. USA sænker tolden på kinesiske varer til 30 pct. fra 145 pct., mens Kina sænker tolden på amerikanske varer til 10 pct. fra 125 pct.

- Mange analytikere havde ventet en amerikansk toldsats på omkring 60 pct, og før weekendens forhandlinger nævnte Trump, at 80 pct. var et godt tal. Derfor er det meget glædeligt, at Kina og USA er nået til enighed om et tal, der er langt lavere i de næste 90 dage, vurderer analytiker i Sydbank Kristina Maria Sørensen i en morgenkommentar.

Risikoappetitten er nu høj på finansmarkederne og investorerne myldrede ud af obligationsmarkedet. Kurserne blev derfor presset ned, og de effektive renter op.

Den ledende tiårige danske statsobligation endte mandag med en rente på 2,52 pct. - 8 basispoint højere end fredag, hvor renten steg 5 basispoint.

Mandag steg renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation med 9 basispoint til 4,47 pct. Tirsdag morgen er der lidt mere afdæmpet reaktion på T-bondmarkedet i Tokyo. Her falder den 10 årige T-bondrenten til 4,45 pct. Det er dog fortsat 2 basispoint over niveauet, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.

AMERIKANSK INFLATION I FOKUS

Dagens vigtigste nøgletal er inflationstal fra USA, der lander kl. 14.30. Inflationen i USA er aftaget to måneder i træk, men den er fortsat lidt højere end den amerikanske centralbanks mål om 2 pct.

Inflationen lå i marts på 2,4 pct. og et så lavt niveau er ikke set siden 2021. Niveauet ventes ifølge estimater indsamlet af Bloomberg fastholdt i dagens apriltal.

Hvis udviklingen i fødevarer og energipriser fraregnes ventes inflationen uændret fra marts på 2,8 pct.

Inden da er der kommet nyt fra Europas største økonomi - den tyske. Kl. 11.00 lander det såkaldte ZEW-indeks for maj.

Forventningsindekset ventes at stige til 11,3 fra minus 14,0 i april.

Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, ventes at stige til minus 77,0 fra minus 81,2.

ZEW-tillidsindikatoren er udarbejdet af organisationen Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.

.\\˙ MarketWire