USA's største sygekasse suspenderer forventningerne
13/5 13:01
Unitedhealth, der er den største sygekasse i USA, suspenderer forventningerne til 2025.
Det sker, da udgifterne til pleje fortsætter med at stige, samtidig med at sygekassen har udvidet antallet af ydelser i forhold til første kvartal. Oveni er de medicinske omkostninger for mange nye Medicare Advantage-modtagere højere end forventet.
Det oplyser Unitedhealth i en meddelelse tirsdag.
Virksomheden forventer dog at vende tilbage til vækst i 2026.
Aktien falder 5,6 pct. i formarkedet.
Suspenderingen kommer på samme tid, som koncernens topchef, Andrew Witty, træder tilbage på grund af personlige årsager.
Unitedhealths nye koncernchef er Stephen Hemsley, der tiltræder øjeblikkeligt. Hemsley kommer fra bestyrelseslokalet, hvor han fortsat vil agere formand. Og han kender da også butikken ud og ind, da han sad som topchef fra 2006-2017.
Witty vil fortsat været tilknyttet sygekassen, da han bliver senior adviser for Stephen Hemsley.
.\\˙ MarketWire