Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Onsdagens aviser med Novo Nordisk, KBHL og Leo Pharma

14/5 06:32

BØRSEN

RECESSIONSFRYGTEN ER VÆK, OG OPTIMISMEN ER PÅ VEJ TILBAGE BLANDT KAPITALFORVALTERE

Toldkrigen fik recessionsfrygten til at eksplodere blandt investorer. Men den bekymring er nærmest forsvundet, viser ny undersøgelse (Forside, side 4)

AMERIKANSK INFLATION LAVERE END VENTET

Mange virksomheder har fremrykket import og opbygget lagre forud for Trumps toldforhøjelser. Prisgennemslaget lader vente på sig, hvis det overhovedet kommer. (Side 2)

ØKONOM: REFORM SVÆKKER TILLIDEN TIL USA’S ØKONOMI

Republikanerne har mandag fremlagt en skattereform, der øger gælden med 2500 mia. dollar. Det er en yderligere svækkelse af de offentlige finanser i USA, som vil gøre USA’s finanspolitiske situation mere ustabil, advarer økonomer. (Side 10)

MINISTER: VENT MED AT INVESTERE I DYRE GRØNNE KRAV

Ca. 2000 danske virksomheder afventer nu, hvilke grønne krav de bliver underlagt. Og står det til regeringen, vil antallet af omfattede virksomheder blive barberet gevaldigt ned. (Side 12)

ANALYTIKERE TROR TRUMP FÅR SVÆRT VED AT SKÆRE I MEDICINPRISER

USA skal betale det samme for lægemidler som de lande, der betaler mindst, understreger Trump. Vejen dertil kan blive svær, lyder vurderingen fra flere analytikere. (Side 14)

TDC ER VÆK OM FEM ÅR

Teleanalytiker mener, at den australske kapitalfond Macquarie har lagt en “beskidt” plan for TDC, som tre danske pensionskasser ikke kunne være med på og derfor solgte deres ejerandele til kapitalfonden. (Side 15)

FLERE REJSER FRA KØBENHAVNS LUFTHAVN TRODS URO

Selvom flere rejsebureauer melder om dalende interesse for rejser til USA, så vokser markedet markant i Københavns Lufthavne. (Side 16)

LEO PHARMA GAFLER NOVO-PROFIL

Medicinalfirmaet Leo Pharma omrokerer i topledelsen. Selskabet henter blandt andet Novo Nordisks vægttabsdirektør og udpeger en ny udviklingsdirektør. (Side 17)

BERLINGSKE BUSINESS

POLITIKERE KRÆVER SVAR PÅ ATPS MILLIARDTAB EFTER TDC-SALGET

Kunderne i ATP har tabt milliarder på kuldsejlede og fejlslagne investeringer de seneste år. Nu er der udsigt til et nyt giganttab i pensionskassen efter salget af TDC til en udskældt australsk kapitalfond. Men ledelsen i ATP afviser at sætte konkrete tal på tabet. Det har fået flere politikere til at fare i blækhuset og kræve en forklaring. (Forside, side 4-5)

LEO PHARMA SNUPPER NØGLEPERSON FRA NOVO NORDISK OP TIL BØRSPLAN

Chefen for Novo Nordisks globale fedmeenhed, Frederik Kier, stopper i Novo Nordisk til fordel for en plads i koncernledelsen hos Danmarks tredjestørste medicinalkoncern, LEO Pharma. (Side 6)

LILLE DYK I AMERIKANSK INFLATION ER STILHED FØR STORM

USAs inflation faldt lidt i april og giver dermed et pusterum til Donald Trumps fortælling om et økonomisk nirvana. Toldmuren er dog først lige begyndt at snige sig ind i priserne. (Side 8)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSK SELSKAB TAGER FØRERTRØJEN I KAMPEN OM GRØNT BRÆNDSTOF

European Energy har taget første stik i kampen mod kineserne på verdensmarkedet for flydende grønne brændstoffer. Tirsdag indviede European Energy verdens første storskala-fabrik, som producerer det klimavenlige brændstof e-metonal til bl.a. skibe. (Forside, side 4-5)

NOVO ER TRUMPS SYNDEBUK I KAMPEN MOD HØJE MEDICINPRISER

Den amerikanske præsident retter skytset væk fra industrien og i retning mod Europa og resten af verden med reform, der skal udjævne prisen på dyr medicin på tværs af lande. (Side 6)

INFLATIONEN FORTSÆTTER NED I USA

Alt fra økonomer til investorer har haft øjnene stift rettet mod inflationstal fra USA for at få en indikation af, om Trumps toldmure har sat sig i prisudviklingen. (Side 7)

.\\˙ MarketWire